Næstsidste dag på La Manga
Træningslejren i Sydspanien er kraftigt ved at nå sin afslutning. Fredag var spillerne atter tilbage på træningsbanen efter gårsdagens nederlag til Brann. De spillere, der spillede størstedelen af kampen, tog det stille og roligt, mens det øvrige var igennem et godt intensivt træningspas med masser af boldspil.
Ståle Solbakken har gennem hele træningsforløbet deltaget i et norsk trænerkursus, og i dag var der stort opbud på træningsbanen, hvor alle kursister skulle observere nogle fysiske træningsøvelser præsenteret af Anders Storskov.
I eftermiddag er der styrketræning, og lørdag går det hjemad mod Danmark, hvor der først trænes igen på mandag på Nummer 10.
FCK.DK drager hjem til København i dag, og dermed slutter reportagerne fra La Manga med denne artikel. Vi håber I har fået masser af spændende stof hjemme i Danmark, og har fået et godt indblik i dagligdagen i det sydspanske.
Vi slutter af med lidt billeder fra den næstsidste træning på La Manga.
FCK.DK over and out!
Anton havde en rolig dag på træningsbanen. Det samme galdt Niclas...
I den anden ende af træningsbanen var der mere tryk på - her Hjalte og Mads...
Ailton i tæt kamp med Jacob Albrechtsen...
Jesper Christiansen trænede footwork i dag...
Anders Storskov demonstrerer fysisk øvelser "FCK-style" foran de mange kursister...
Fotos: FCK.DK / Daniel Rommedahl