Dame N'Doye

N'Doye: Ét mål i snit pr. FCM-kamp

N'Doye: Ét mål i snit pr. FCM-kamp
Dame N'Doye har i gennemsnit scoret ét mål, hver gang han har mødt FC Midtjylland: 13 mål i 13 kampe. Otte af målene er scoret i København, og fem i Herning.

Det er hans højeste snit mod de nuværende Superligaklubber og på de næste pladser følger OB (0,93 mål pr. kamp) og SønderjyskE (0,76 mål pr. kamp).


Mål og assist denne sæson

Mål og assists 2019-20



Bach Bak: Tror på højt tempo og højt niveau
FC Midtjylland har reservekeeper Mikkel Andersen med igen i stedet for Oliver Ottesen og stiller ellers med uændret trup fra sidste søndags AaB-kamp.

Assistenttræner Kristian Bach Bak fortæller til klubbens hjemmeside, at han så vores Dynamo-kamp i torsdags og specielt var imponeret af vores 1. halvleg:

"Der viste de, at de er et internationalt fodboldhold, men vi angriber dem nu, som vi angriber alle andre hold på MCH Arena."

"Det er jo en vigtig kamp, hvor begge hold kender konsekvenserne af kampens resultat. Jeg tror på en kamp i et højt tempo og på et højt niveau, og for os handler det om at læse kampens momentum. Vi skal finde den rette balance i forhold til vores høje pres og de mere rolige perioder af kampen, men vi skal selvfølgelig ikke afgive initiativet til FCK," siger Bach Bak.


Udsolgt
FC Midtjylland oplyser, at alle pladser er solgt. Stadionrekorden på 11.763 blev sat, da vi spillede 2-2 den 11. november 2007 - kampen, hvor Mikael Antonsson som 26-årig scorede sit første mål som seniorspiller - men siden er kapaciteten reduceret lidt, og ifølge fcm.dk er den nu på 11.432 tilskuere.

FCM's tilskuertal til hjemmekampe i Superligaen har de seneste sæsoner været ca. 7.500.


Status quo i tabellen
Da vi mødte FC Midtjylland i september, havde de også fire points forspring i 3F Superligaen. Dengang havde de vundet otte og spillet en uafgjort, mens vi havde vundet syv (i træk) og tabt to.
 

Korte facts fra indbyrdes kampe:

  • Topscorere: N'Doye 13 vs Jakob Poulsen 6
  • Straffespark: FCK 6 vs FCM 9 (hvert hold har brændt ét)
  • Selvmål: FCK 5 vs FCM 3
  • Udvisninger: FCK 6 vs FCM 2


Dommerne
Dommer: Jens Maae
Linjedommere: Heine Sørensen og Amir Sabic
4. dommer: Jørgen Daugbjerg Burchardt
 
37-årige Jens Maae er i gang med 9. sæson og har dømt 143 Superligakampe. Han har dømt 25 FCK-kampe, og fire var mod FC Midtjylland. Hans seneste FCK-kamp var vores hjemmekamp mod OB i april 2019.
 

Kort, karantæner og skader
Ingen af klubberne har karantæner.
 
Jens Stage får karantæne, hvis han får gult kort i kategorien "Middel". FCM's Sviatchenko og Cajuste får karantæne ved næste gule kort uanset kategorien.

På skadelisten har vi Nicolai Boilesen, Jonas Wind, Robert Mudražija, Carlo Holse, Bryan Oviedo, Pierre Bengtsson og Rasmus Falk.

>> Se kort og karantænepoint på dbu.dk