Nederlag i det vestjyske
Mange fejl satte sit præg
De danske mestre – der i dagens anledning optrådte med nyt reklame-design på trøjerne for Carlsberg Sport - havde skiftet ud på fire pladser i forhold til Lyngby-kampen i søndags: Oscar Wendt på venstre back, Würtz og Nørregaard på den centrale midtbane og Grønkjær i angrebet. Esbjerg havde ændret på to pladser siden 4-0-sejren i Viborg, idet Nicolai Høgh afsonede karantæne og Niki Zimling ikke var blevet sin skade kvit.
Esbjerg var mest aggressive umiddelbart efter kick-off, mens gæsterne havde svært ved at finde fodfæste på det glatte, men i øvrigt meget fine græstæppe. Der blev begået alt for mange tekniske fejl, så spillet ikke kom til at hænge sammen, heller ikke da hjemmeholdet efter den første halve snes minutter trak sig længere tilbage på banen og overlod bolden til gæsterne.
I stedet levede hjemmeholdet på kontra, men Laursen og især Zanka var uhyre påpasselige og konsekvente og gav ikke noget væk. Først midt i halvlegen var der tilløb til fare, da Murcy løb fri af forsvaret, men han nåede lige akkurat ikke at få hovedet på Jesper Jørgensens giftige indlæg fra højre.
FCK mest på bolden
Københavnerne var i boldbesiddelse i ca. 70 % af tiden i denne periode, men der var stadig mange fejlafleveringer og misforståelser og angreb, der ikke blev ført til afslutning. Esbjergs nye midterforsvarer, Fredrik Björck, var lige ved at forære en chance væk før pausen, da han gled nede bagved, da han skulle spille bolden op, men heldigvis for ham røg bolden hen til en medspiller. I stedet skabte mestrene selv kampens hidtil største – og nogen vil nok sige eneste – chance, da Silberbauer tog et godt rush i højre side og stak bolden frem til Grønkjær, der løb fri i det helt rigtige tidspunkt, men i en lidt for spids vinkel skød han lige på Lars Winde.
2. halvleg blev også indledt med bolden mest på københavnske fødder, men først efter små 10 minutter fandt man en sprække i Esbjerg-forsvaret, da Grønkjær med en fint maskeret aflevering sendte Silberbauer til baglinien i højre side. Hans flade tværpasning ind i det lille felt endte dog i handskerne på Lars Winde.
Kort efter indkasserede Ulrik Laursen en advarsel for at nedlægge Jesper Bech et par meter uden for feltet, og Martin Vingaard sparkede frisparket hårdt mod mål, helt oppe under overliggeren, men Jesper Christiansen tog sig også sikkert af den bold.
Esbjerg tog teten
Efter en times tid kom Junior ind i angrebet, mens Würtz gik ud og Grønkjær blev trukket ned på venstre midt, Hutch gik over på højrekanten og Silberbauer ind centralt. Man sad egentlig med en fornemmelse af, at løverne nu havde fat i den lange ende og var i gang med at slide hjemmeholdet op, men sådan skulle det ikke gå... efter 67 minutter tog Søren Rieks chancen fra distancen, og bolden ramte Ulrik Laursen uheldigt, så den snød Jesper Christiansen, der var gået til den modsatte side.
Målet gav tydeligvis vestjyderne nye kræfter, og mindre end 10 minutter senere blev det 2-0, da Thomas Vejlgaard dømte et lidt tvivlsomt straffe mod Zanka, da Jesper Lange gik omkuld i feltet. Det så ellers ud som om Lange lavede frispark først, men Jesper Jørgensen fik chancen fra 11 meter-pletten og sparkede tæt op ad den ene stolpe - Jesper Christiansen havde læst ham og var helt derude og fik hånden på, men kunne ikke forhindre at bolden strøg i nettet til 2-0.
Mestrene pressede resten af kampen, og Ulrik Laursen havde et godt drøn med venstrebenet, der tog netstiveren bag den ene opstander, men først fire minutter før tid fik man sit første hjørne overhovedet i kampen. William Kvist, der var kommet ind for Würtz, sendte bolden til fjerneste stolpe, hvor Grønkjær fik kontrol over den, tog et par træk og fyrede af, og bolden fandt vej til nettet mellem venner og fjender til en reducering, der desværre viste sig at komme for sent.
Alt i alt fortjent hjemmesejr
Bortset fra en halv chance til Silberbauer, som Winde nåede godt ud og parere, blev det aldrig rigtig farligt i slutminutterne, og så måtte FCK’erne nok engang forlade banen i Esbjerg uden point. Men selv om hjemmeholdets scoringer havde tilfældighedernes præg, så kan man ikke indvende noget mod, at de trak det længste strå. Der var set over kampen mere vilje og bedre sammenspil hos hjemmeholdet, der i øvrigt kørte alle 90 minutter til ende med samme elleve som indledte kampen.
