Jacob Neestrup

Neestrup: Det har været en god første uge

Cheftræner Jacob Neestrup kigger tilbage på den første uge på træningsbanen inden lørdagens træningskamp mod Lyngby Boldklub.

”Det har været en god første uge! Spillerne har trænet hårdt og tungt, og den del vil de nok kunne mærke i benene i morgen. Vi har været lidt ramt af sygdom, men det begynder at lysne for dem, som har været væk,” fortæller cheftræneren, inden han kigger frem mod lørdagens kamp.

”Det bliver den klassiske første træningskamp, hvor det handler om meter i benene. Hovedparten vil spille 45 minutter, og vi vil se flere forskellige konstellationer i holdet."

>> Se truppen til Lyngby-kampen her

"Derudover vil det være de individuelle behov, som vi kigger på i disse kampe,” siger Jacob Neestrup og knytter en kommentar til de spillere, som er på vej tilbage fra skader eller sygdom.

”Vi vil ikke stå og lave daglige opdateringer på, hvem der er ude eller på vej tilbage. Det må vente, indtil vi kommer længere hen i pre-season og nærmer os de kompetitive kampe."

Der er kickoff kl. 12.00 på Frederiksberg. Kampen spilles på bane 1 langs KB Hallen, og der er gratis adgang, ligesom vi streamer kampen i FCK-appen og på tv.fck.dk, hvor man kan se den med et FCK+ abonnement.

>> Praktisk tilskuerinfo