Nicklas Røjkjær

Nicklas Røjkjær skifter til Viborg  

F.C. København og Viborg FF er blevet enige om en aftale, der sender 19-årige Nicklas Røjkjær til den jyske 1. divisionsklub efter halvandet år i FCKs Talentafdeling.
 
Røjkjær nåede 2 førsteholdskampe i den hvide trøje, og har ellers spillet for U19-holdet og i Reserveligaen:
 
”Vi har været glade for at have Nicklas hos os. Han er en talentfuld spiller med et højt teknisk niveau, men konkurrencen er benhård i F.C. København, og det gælder også på de positioner, Nicklas spiller. Derfor er vi blevet enige om, at den bedste løsning for ham og os er, at han arbejder videre med sin karriere i en god klub som Viborg," siger Teknisk Direktør i FCK, Johan Lange.

"Det er altid vigtigt for os sørge for, at de spillere, der ikke kommer igennem til vores førstehold, får et godt afsæt til deres videre karriere og tilværelse et andet sted. Her får Nicklas helt sikkert et godt udgangspunkt i Viborg,” tilføjer Johan Lange.
 
Alle i F.C. København ønsker Nicklas alt det bedste i fremtiden.