Sommerferien er over os, og det fejrer vi med en ny Instagramkonkurrence. Vi vil nemlig gerne se det bedste og mest kreative FCK-sommerferiebillede.

Der er få, ganske enkle krav for at deltage i konkurrencen:

- Billedet SKAL have noget med FCK at gøre.
- Der SKAL være en kort beskrivende tekst.
- Du SKAL hashtagge #tagmedpårejsen.

Ud over disse tre krav er der frit slag. Det kan være en oversvedig FCK-selfie, et feriebillede af Eiffetårnet, som du har indrullet i FCK-bannere, det kan være et faldskærmsudspring i en Youssef Toutouh-trøje eller PARKEN som sandslot. Kun fantasien sætter grænser.

Du skal poste dit Instagrambillede inden mandag den 21. juli klokken 12. Derefter vil op til 10 billeder komme i finalen – og vinderen vinder fire business seats til den første hjemmekamp i PARKEN mod FC Nordsjælland den 26. juli klokken 19.30. Nummer to og tre vinder 4 billetter til samme kamp.

Vi glæder os til at se alle jeres fede billeder.

God fornøjelse - og god sommer!