Nye regler om udnyttelse på billetprodukter i den kommende sæson
I sæsonen 2023/2024 er det gået fremad med at fylde hver en plads i Parken, men det kan blive endnu bedre. Derfor indføres nye regler for udnyttelsesgrad på flere produkter i sæsonen 2024/2025.
Ved årsskiftet indførte F.C. København for første gang en udnyttelsesgrad på platinkortet med opbakning fra FCKFC og Sektion 12 Foreningen. Det har givet pæne resultater, og det blev endnu en flot sæson på tribunerne. Syv kampe blev udsolgt, og flere kampe var tæt på udsolgt.
Derfor skal der lyde en stor tak til alle fans for indsatsen for at fylde Parken i den forgangne sæson. Der er opnået en flot udnyttelsesgrad, og mange har benyttet sig af frigivelse og konvertering, men der er fortsat et stykke vej endnu til at sikre maksimal opbakning til holdet til alle kampe.
Selvom Parken ofte meldes udsolgt, er det langt fra alle pladser, der benyttes til hver kamp. Det er ærgerligt, når interessen for at komme i Parken samtidig er så stor. Derfor iværksættes nu flere tiltag, så flest mulige københavnere får muligheden for at opleve F.C. København i Parken.
Udnyttelsesgrad for flere produkter
Fra næste sæson indfører F.C. København nye regler om udnyttelse på flere billetprodukter. Derfor bør man fremadrettet enten benytte sit produkt, udlåne det ved f.eks. at konvertere produktet til en billet eller frigive pladsen til den pågældende kamp, hvis man er forhindret.
F.C. København tilstræber desuden, at det i den kommende sæson skal være lettere at følge med i sin egen udnyttelsesgrad, så man hele tiden kan være opdateret. Der arbejdes også på, at billetabonnenter kan benytte FCK+ app’en til at annullere billetter, der allerede er trukket.
Herunder kan du se de nye regler for de enkelte tribuner:
- Platinkort A og C-tribune: 50% udnyttelse
- Platinkort B-tribune: 85% udnyttelse
- C-tribune kort: 50% udnyttelse
- Kortabonnement langside: 50% udnyttelse
- Billetabonnement Familietribune og Sektion 12: 85% udnyttelse (udelukkende baseret på de billetter, man trækker med sit abonnement)
Læs evt. mere i denne Q&A