FCK.DK
Okore: Går rundt som en sulten løve
25/10 2016 10:20
Onsdag aften tager vi hul på DBU Pokalen med en kamp mod Jammerbugt FC i Aalborg, og en af dem, der ser allermest frem til spilletid er Jores Okore, der kan få sin officielle debut for Byens Hold.
- Jeg går lidt som en sulten løve og glæder mig rigtig meget til kampen! Det bliver dejligt at få græs under fødderne igen og spille med drengene i en officiel kamp og få lov til at vise hvad jeg kan og hjælpe holdet til en sejr. Det bliver godt af få debut, men det vigtigste er selvfølgelig at vinde.
2. divisionsklubben Jammerbugt FC er et nyt bekendtskab for F.C. København, der heller ikke har mødt dem, mens de hed Jetsmark IF og senere Blokhus FC. Men Jores Okore ved, hvordan det er stå som storfavoritter i en kamp som denne:
- Det er en kamp, hvor vi har alt at tabe og intet at vinde ud over at komme videre til næste runde. Så alt presset er på os, og de kampe kan godt være sværere end man tror. De andre kan gå ud og spille frit og uimponeret og bare gøre deres bedste, og alt hvad der falder deres vej er bare en bonus. Så vi skal gå ud og præstere og vise vores niveau og kontrollere kampen, så gør vi det nemmere for os selv at få sejren.
Siden Jores kom til klubben lige før transfervinduet lukkede, har han trænet regelmæssigt og desuden spillet to en halv reserveholdskamp samt været i førsteholdstruppen tre gange uden at komme i kamp:
- Jeg føler der er fremskridt for hver kamp jeg har spillet, og jeg har følt mig bedre og bedre tilpas på banen. Men jo flere kampe jeg får, jo bedre bliver det, så selvfølgelig håber jeg der kommer endnu flere. Alle kampe tæller for mig, og det kan kun gå for langsomt!
Der er kick-off på Nordjyske Arena onsdag kl. 17.30, og du kan se kampen direkte på TV3+ og Viaplay, ligesom vi opdaterer på vores live-twitter @FCKobenhavnLive og på Snapchat (fc_kobenhavn).