Op ad bakke - men videre

Løverne havde ændret på fire pladser siden AaB-kampen i lørdags, hvor man leverede en god 1. halvleg og en skidt 2. halvleg. Det blev desværre også kampbilledet i dag, og det var ved at koste dyrt i 2. halvleg, hvor vi regulært blev kørt over at et veloplagt og godt spillende Zilina-mandskab, der sagtens kunne have fremtvunget forlænget spilletid – og den tanke tør man jo ikke rigtig tænke til ende…

Det er der heldigvis heller ingen grund til, og havde vi udnyttet et par af vores store chancer før pausen, var kampbilledet måske også blevet et andet.

Vi kom nemlig rigtig godt ud til kampen, og der var kun spillet 23 sekunder, da Sotiriou fik en rigtig god skudmulighed i Zilina-feltet, men sendte bolden forbi den fjerneste stolpe. Efter en halv snes minutter var Matic også lige ved, da han optimistisk pressede den slovakiske keeper på kanten af deres felt og fik tacklet bolden fra ham, men desværre gik den forbi det tomme mål.

Sotiriou nåede at sende en listig afslutning afsted, før gæsterne så småt kom til orde, men efter 17 minutter var det igen tæt på 1-0, da Toutouh lige akkurat ikke kunne nå et Boilesen-indlæg efter et af mange fine opspil i vores højre side.

Men pludselig slog Zilina til… et hjørne endte i modsatte side hos Otubanjo, der snød Gregus og kom til baglinjen, og fra meget spids vinkel trykkede han hårdt af, og via Robins fod studsede bolden op på underkanten af overliggeren og slog ned på den målgivende side af stregen.

Få minutter senere fik Santander dog en stor chance for at udligne, de Boilesen spillede ham fri i feltet, men han skød tæt forbi. Og tæt på den halve time måtte (den igen meget veloplagte) Verbic se sin afslutning blive reddet på målstregen, hvorefter Matic ramte forbi mål på returbolden.

Næh, på det tidspunkt var der egentlig ikke den store grund til bekymring, for de skulle stadig op og score vinde med tre mål for at gå videre, og det var jo nok ikke mange danskere, der på forhånd havde troet på for alvor. Men Zilina havde friskt proklameret, at de ville spille deres chance – og det gjorde de!

De fik flyttet spillet mere og mere op på vores halvdel, og selv om de ikke kom til noget særligt inden pausen, lurede de hele tiden på mulighederne.

2. halvleg var dog kun få minutter gammel, da flertallet af de små 10.000 tilskuere åndede lettet op. Pierre Bengtsson fik et straffespark af den måske lidt billige slags, og Verbic udnyttede sikkert forsøget fra 11 meter-pletten til at bringe balance i regnskabet.

Men glæden blev kortvarig. Ti minutter senere headede midterforsvareren Filip Kasa et hjørnespark ind til 2-1, og så kom nerverne så småt til syne udenpå de hvide trøjer, både på og uden for banen…

Vi mistede ganske enkelt helt grebet om kampen, og ligesom sidst virkede det som om, at man kollektive manglede det nødvendige overskud til at få vendt det. Derfor blev Zilina bedre og bedre, mens vi blev dårligere og dårligere, og det hjalp ikke meget, at Ståle sendte Kvist og Pavlovic ind for Matic og Sotiriou.

Gæsternes overtag udmøntede sig i flere nervøse situationer i FCK-feltet, og med et kvarter igen var de tæt på, men måtte se deres forsøg rettet af til hjørne. Men ellers var det nu ikke fordi de kom til de helt åbne chancer – til gengæld fik Pavlovic en gylden mulighed for at skabe ro i løvehulen, da Toutouh spillede ham fri med syv minutter igen, men han sendte bolden over mål.

For en stund fik vi holdt dem lidt væk fra vores felt, men snart begyndte det at brænde på igen. En fejlaflevering gav Skvarka en god skudchance, men han skød lige på Robin, og lidt inde i overtiden fik indskiftede Sheydaev en kæmpe mulighed, da Erik Johansson headede for kort tilbage i eget felt – men vi slap med skrækken, da han ikke fik rent træf på afslutningen, da han havde brysttæmmet bolden og var alene med Robin.

Sjældent har man været så lettet over et nederlag, da den belgiske dommer omsider fløjtede af, men hverken Ståle eller spillerne lagde bagefter skjul på bekymringerne. Selv om man isoleret set glædede sig over, at vi nu kan se frem til mindst fire europæiske kampe mere. Men der skal andre boller på suppen, hvis vi skal gøre os håb om endnu flere – og lige her og nu skal al koncentration bare indstilles på den næste opgave, som venter allerede på lørdag i Randers.