OPDATERET: Billetinfo for UEFA Champions League 23/24
OPDATERET 12-9-2023
Alle UCL-gruppespilspakkerne er nu udsolgt i forsalget til kortholdere og abonnenter (herunder FCK+), og der vil derfor ikke være offentligt salg af pakkerne. Læs mere om eventuelt salg af billetter til enkelte kampe her
Ekstra salgsvindue for FCK+ abonnenter og for tilkøb for kortholdere/abonnenter
For at øge mulighederne for de mange interesserede abonnenter og kortholdere, har vi dedikeret et ekstra salgsvindue til disse.
Det ekstra salgsvindue er tilføjet for at tilgodese sæsonkortholdere og abonnenter (herunder FCK+ abonnenter), der ikke fik mulighed for at købe det ønskede antal (maks. 2) i det første salgsvindue den 7. september. Det ekstra salgsvindue er placeret umiddelbart efter den evt. frigivelse af billetter fra vores partneres reservationer tirsdag d. 12. september kl. 15:00.
Billet-abonnenter, kort-abonnenter og C-tribunekortholdere har lige nu forkøbsret til egen plads som gruppespilspakke med rabat frem til fristen på torsdag d. 7. september kl. 10:00. Efter denne forkøbsret forløber billetsalget således:
- Torsdag d. 7. september kl. 15:00: Salgsvindue 1 for FCK+ og tilkøb for kort/abonnement
Salgsvindue for kortholdere, abonnenter og FCK+ abonnenter på op til to (ekstra) gruppespilspakker*. Salget foregår efter først-til-mølle-princippet, og man er derfor ikke garanteret at kunne købe ekstra pladser i dette vindue. Alle frigivne gruppespilspakker i dette salgsvindue er nu solgt. - Tirsdag d. 12. september kl. 15:15: Salgsvindue 2 for FCK+ og tilkøb for kort/abonnement
Ekstra salgsvindue for kortholdere, abonnenter og FCK+ abonnenter på op til to (ekstra) gruppespilspakker*. Salget foregår efter først-til-mølle-princippet, og man er derfor ikke garanteret at kunne købe ekstra pladser i dette vindue. Alle resterende gruppespilspakker er solgt i dette salgsvindue. - Onsdag d. 13. september kl. 15:00: Evt. offentligt salg (forventes ikke)
Evt. åbent salg af gruppespilspakker til alle interesserede på billet.fck.dk, såfremt der fortsat er ledige pladser. På nuværende tidspunkt forventer vi dog ikke et åbent salg af gruppespilspakker. Grundet udsolgt af gruppespilspakker, vil der ikke være offentligt salg
*OBS: Der kan maksimalt købes to ekstra pakker. Får man købt to ekstra pakker som abonnent/kortholder/FCK+ abonnent den 7. september, vil man derfor ikke også kunne købe ekstra pakker den 12. september.
Kort og abonnement-fordele ved eventuelt enkeltsalg af billetter
Ved tidligere UEFA Champions League-gruppespilskampe har vi tæt på kampdagen kunnet frigive få pladser til salg. Disse eventuelle billetter vil først blive tilbudt til vores kortholdere og abonnenter (herunder FCK+ abonnenter). Dog er det også muligt at skrive sig op på infolisten herunder og modtage direkte besked om et eventuelt åbent salg af disse.
---
For 6. gang i alt og for 2. år i træk skal vi spille med blandt de bedste i Europa i UEFA Champions League-gruppespillet
Et gruppespil der historisk set har leveret en række magiske europæiske aftener i Parken, og vi håber selvfølgelig, at det i år bringer endnu flere.
Vores hjemmekampe ligger således:
- Tirsdag den 3. oktober, kl. 21.00: hjemme mod Bayern München
- Onsdag den 8. november, kl. 21.00: hjemme mod Manchester United
- Tirsdag den 12. december, kl. 21.00: hjemme mod Galatasaray
Sådan forløber billetsalget
Billetsalget foregår som udgangspunkt kun via gruppespilspakker, der giver adgang til alle tre hjemmekampe i gruppespillet. Hvis der kommer billetter i salg til enkelte kampe, vil dette blive meldt ud på fck.dk og i F.C. København-appen.
C-tribunekortholdere, billet-abonnenter og kort-abonnenter har forkøbsret til gruppespilspakken med 20% rabat. I første interval kan disse kun købe egen plads som gruppespilspakke.
I det næste interval kan man købe op til to ekstra pladser – dog efter først-til-mølle princippet, hvorfor der ikke er garanti for ekstra pladser.
Kom tidligt til billetsalget med FCK+ abonnement eller skriv dig op til info om det åbne salg
Efter forkøbsret for billet-abonnenter, kort-abonnenter og C-tribunekortholdere, får FCK+ abonnenter som de første adgang til at købe op til to gruppespilspakker efter først-til-mølle-princippet.
24 timer efter FCK+ abonnenternes adgang åbner det offentlige salg af gruppespilspakker, hvis der fortsat er ledige pladser.
>>> Læs mere om de mange fordele og tegn FCK+ abonnement her
Modtag direkte besked via e-mail om det offentlige billetsalg til gruppespillet ved at skrive dig op på infolisten i bunden af artiklen.
Info om billetter til udekampene i Istanbul, Manchester og München
Så snart praktikken er på plads omkring salget af billetter til vores tre udebaneafsnit, vil denne info blive meldt ud på fck.dk og i F.C. København appen
Matchday Hospitality - UEFA Champions League-aftener med spisning
Inden længe vil vi dele mulighederne for at opleve de store europæiske aftener med spisning i eksklusive rammer. Læs mere om Matchday Hospitality i Parken her.