Oplev derbysejren i Virtual Reality i Fanshoppen på søndag

Oplev derbysejren i Virtual Reality i Fanshoppen på søndag

I samarbejde med Samsung kan du forud for søndagens opgør mod FC Midtjylland opleve derbysejren på 2-0 over Brøndby i Virtual Reality. 

FCK TV optog sammen med Khora VR en helt særlig 360-graders video fra derbysejren på 2-0 over Brøndby den 17. april, som efter kampen kunne ses på YouTube og på Facebook, hvor du selv kunne bevæge kameraets retning rundt omkring. 

Men nu kan du få den fulde og overrumplende Virtual Reality-oplevelse fra den store derbydag. 

På søndag kan man i FCK Fanshop nemlig prøve et par Samsung Gear VR, der er et Virtual Reality-headset, hvor du kan opleve den unikke 360-graders derbyvideo på en helt ny måde og selv være i midten af det hele. 

Glæd dig til en sjov og anderledes oplevelse - kig forbi den særlige Samsung-stand i FCK Fanshop i Telia Parken på søndag den 1. maj fra kl. 15.00 til kl. 17.00 forud for kampen mod FC Midtjylland, der fløjtes i gang kl. 18.00. 

Se hvordan Youssef Toutouh og Nicolai Jørgensen reagerede, da de så sig selv med de særlige VR-briller på i videoen her: