Optakt: F.C. København - FC Midtjylland
15/10 2002 00:00
Efter en mindre turneringspause, grundet landsholdsterminer, er det atter blevet tid til at tage fat på den hjemlige turnering. Og den sparkes i gang, når løverne på lørdag klokken 16:00 i PARKEN, tager imod ulvene fra den jyske hede.
Pausen har givet mulighed for, at store dele af truppen har kunne restituere sig efter en hektisk start på efteråret. Det har blandt andet gavnet spillere som Bisgaard og Fredgaard, der er ved at komme sig over deres respektive skader. Trods det kærkomne afbræk, kan det mærkes på spillerne til træning, at de gerne snart vil i kamp igen. Flere af spillerne har dog i perioden været i aktion for deres respektive landshold og glædeligt var det at F.C. Københavns Thomas Røll fik debut i de rødhvide farver. En anden FCK'er, Martin Albrechtsen, var også at finde i den danske landsholdstrup, men her blev det til 90 minutter på bænken. F.C. Københavns to backer Urmas Rooba og Tomas Antonelius var også involveret i landskampe i weekenden. Desværre måtte "Tobbe" humpe fra banen, men da han i forvejen har karantæne i lørdagens kamp er "skaden" ikke så stor. Rooba fik en lille halv time mod New Zealand, og gjorde det efter sigende godt.
Fire point lyder det øjeblikkelige forspring i SAS Ligaen på. Og dette er blevet skabt gennem den stabilitet, der var så efterspurgt i de indledende runder af sæsonen. De seneste fire kampe er således endt med sejr til Byens Hold, og kan holdet tegne videre på dette mønster - ja så venter den femte lige om hjørnet. Den statistiske vinkel på opgøret afslører, at holdene har mødt hinanden syv gange siden etableringen af FC Midtjylland. To sejre, ét nederlag og fire uafgjorte er det blevet til for løverne i disse opgør, hvoraf det seneste var tilbage i august med 2-2 til følge.
FC Midtjylland kommer til hovedstaden med selvtilliden i orden. Som det nok er de fleste bekendt formåede det jyske mandskab, som det eneste, at kvalificere sig til UEFA Cup'ens 2. runde via en flot sammenlagt sejr over kroatiske Varteks. I forrige runde af SAS Ligaen slog midtjyderne Christian Andersens tropper fra Farum med smalle 1-0, og den sejr bragte sidste års bronzevindere op på 7. pladsen i ligaen.
Ligesom Thomas Røll fik også Peter Skov-Jensen debut for det danske landshold, da han holdt buret rent mod upåagtede Luxembourg i lørdags. På søndag kan den bundsolide målmand så for anden gang på kort tid, træde ind på PARKEN's grønsvær. Denne gang skulle han dog gerne holdes væsentligt mere beskæftiget end tilfældet var det i lørdags. Udover Skov-Jensen har også en anden FCM'er oplevet stor fremgang i efteråret. Razak Pimpong har med sine skarpe driblinger og hurtighed voldt mange forsvarsspillere problemer. Dog mangler han endnu lidt koldblodighed i afslutningerne, men at han er ved at udvikle sig til en stor profil på jydernes hold er indiskutabelt.
Fire points forspring kan blive til syv på lørdag. Vær selv med ved første parket i PARKEN, når det atter går løs i SAS Ligaen.