Nu er din karantæne overstået .Hvad er dine personlige forventninger til kampen på søndag?
Jamen, jeg forventer da at vi vinder - også selvom det er mod et stærkt hold som Viborg og også selvom vi har flyttet hjemmebane til Brøndby. Vi er stadig med i toppen og vil jo helt sikkert bliver deroppe med en sejr. Vi leverede en god anden halvleg mod Silkeborg og kan vi køre videre i den stil så får Viborg det meget svært.
Nu spilles kampen som sagt på Brøndby Stadion. Hvordan tror du det vil påvirke jer spillere?
Jeg tror ikke det vil påvirke os specielt. Selvfølgelig vil der være lidt mærkeligt når vi kommer derud og så ikke skal møde Brøndby, men ellers så tror jeg ikke at det vil påvirke os.
Mit ønske er dog, at vi får den samme hjemmebane som i PARKEN - dvs. med lige så mange fans og tilskuere på lægterne. Det er netop utroligt vigtigt i sådan en kamp, at vi får al den støtte vi kan få og jeg håber virkelig at alle vores fans vil komme til Brøndby og støtte os alt hvad de overhovedet kan. Hvis det sker - jamen så er jeg helt sikker på at vi vinder!