Optakt med Todi Jónsson

Hvad skal der til for at kampen mod FC Midtjylland resulterer i tre point til os?

Vi ligger fokus på det som vi altid gør - nemlig at holde modstanderne fra at score på os. Vi går ind for at vinde kampen og det vil sætte FC Midtjylland fem point efter os hvis de taber og så er de reelt ude af mesterskabkampen.

I kampen i Herfølge gik der tre mål ind - kan man forvente at vores forsvar er lige så flinke overfor Midtjylland?

Nej, overhovedet ikke. Deres mål kom på tre personlige fejl. Først var det mig selv der laver straffe på Hermansen, derefter får Niclas ikke tacklet Kenneth Jensen og til sidst kommer Jacob Laursen til at ramme bolden med hånden. Det sker ikke mod FC Midtjylland kan jeg garantere. Til gengæld håber jeg at vores offensiv vil virke lige så godt som mod Herfølge.