Over 27.000 er klar til stor europæiske aften i Parken

Der venter F.C. København stor københavnsk opbakning fra lægterne, når vi tager imod skotske Hearts i sidste hjemmekamp i årets UEFA Conference League ligafase.

Mere end 27.000 har på nuværende tidspunkt sikret sig plads til den vigtige europæiske aften i Parken torsdag den 12. december kl. 18:45, og det tegner til at blive den bedst besøgte UEFA Conference League hjemmekamp i år.

Kampen er afgørende for den videre deltagelse i forårets knock-out fase af den europæiske turnering, og vi glæder os derfor også over den store Københavnske opbakning, der venter fra lægterne. Find billetter til kampen fra 125 kr. for voksne og 62,5 kr. for børn på BILLET.FCK.DK

Op mod 3000 skotske gæster i Parken 
Der kan også forventes et pænt modspil på lægterne til den store kamp, da vores skotske modstander har op mod 3.000 medrejsende fans med til kampen, hvor hele Parkens D-tribune er forbeholdt fans af udeholdet. 

Lad os sammen fylde Parken
Vi håber at alle vil bidrage til at fylde Parkens pladser i hvidt og blåt, også når du selv er forhindret. Faste pladser og billetter kan nemt udlånes og frigives via. F.C. København-appen. Se guides mm. på: FCK.dk/fyldparken

Matchday Hospitality-pakker i '1992 by The Terrace' er udsolgt - Stadig muligt at booke eksklusive kampoplevelser i 'Hall of Carlsberg' 
Vores mest eksklusive Matchday Hospitality-pakker med spisning i Parkens restaurant '1992 - by The Terrace' er udsolgt til den store kamp, men det er fortsat muligt at book pakker der blandt andet indeholder spisning og fri bar i Parkens 'Hall of Carlsberg' inden kampen opleves fra VIP-afsnit (A9). Disse pakker kan bookes af både virksomheder og private for 999 kr. (799 kr. eksklusiv moms).

Læs mere om Parkens eksklusive kampoplevelser her