Overtidsscoring sikrer 2-2 på heden

Efter den gode FCM-åbning på kampen var spillet nu ret lige, men også temmelig chancefattigt. Nicolai Jørgensen stod dog for et udmærket forsøg, da Cornelius sendte ham af sted i venstre side i en kontra, og han trak også fint ind og fik trykket af, men et godt stykke over Lössls bur.

Midt i halvlegen var københavnerne igen skarpe i kontrafasen, da TK førte bolden op i venstre side og fandt Daniel Jensen i højre side af feltet, men hans firsttimer endte i sidenettet.

Endnu havde hjemmeholdet ikke fået alverden ud af deres aggressive og høje pres, for angrebene blev trævlet op, når de nærmede sig feltet, men hen mod den halve time begyndte de så småt at vise tænder.  Mads Albæk – anfører i dagens anledning – tog chancen fra distancen og sendte et godt, fladt langskud tæt forbi Wilands ene stolpe, og kort efter var det Hassans tur med en listig afslutning, som også susede tæt forbi, men igen var Wiland ude og følge den til dørs.

Yderligere et par minutter senere var Kristian Ipsa tæt på efter en Izunna-dødbold fra venstre, men han fik ikke ordentligt træf på bolden, og headede/skuldrede den tæt forbi mål. Da den lille Sylvester Igboun lidt efter også fik headet på mål endnu en dødbold, begyndte uroen at brede sig ligt i kroppen, og 8 minutter før pausen blev de bange anelser desværre bekræftet. Et langt indkast fra Jesper Juelsgård tæt på det ene hjørneflag blev snittet videre ind foran, og her kunne Petter Andersson med en lang tå prikke den forbi Wiland til en ulveføring, der på det tidspunkt ikke var ganske ufortjent…

Det blev et wake up-call for gæsterne, der fik lagt et udmærket pres på frem mod Kenn Hansens pausefløjt, men stadig uden for alvor at kunne true Jonas Lössl i FCM-målet.

Efter pausen lyste koncentrationen og energien ud af øjnene på københavnerne, der gik til vaflerne med en helt anden intensitet end tidligere. Efter små fem minutters spil lignede det et straffe, da Cornelius i feltet blev væltet omkuld af en faldende Kristian Ipsa, men Kenn Hansens fløjte forblev tavs. Men som så ofte før rejste den unge topscorer sig bare og spillede ufortrødent videre, og bare 3 minutter fik han bolden i højre side af feltet – efter at Nicolai Jørgensen energisk havde ført bolden frem – og snød fuldstændig Jesper Juelsgård med et træk, hvorefter han sendte bolden på den fjerneste opstander.

Efter en lille time kom Vetokele ind på højrekanten i stedet for Gíslason, og få minutter efter bød der sig en stor kontramulighed til københavnerne, der nærmest var 3 mod 2, men Cornelius’ afslutning sneg sig lige forbi den ene stolpe. Hjemmeholdet var i denne periode totalt fraværende oppe i den anden ende af banen, og først midt i halvlegen noterede man et behjertet langskudsforsøg fra Mads Albæk, der imidlertid gik langt over mål.

Så var der mere snert over det i den anden ende, da Cornelius fik serveret en stor chance, men alene med Lössl sendte han bolden lige på keeperen, der også skal roses for at gå godt ud af sit mål og gøre sig bred. Men bedst som man sad og ventede på udligningen, slog midtjyderne iskoldt til i den anden ende. Et Wiland-udspark blev erobret omkring midten og lynhurtigt slog de kontra, og Juelsgård fandt Albæk i feltet, der – i stedet for selv at trykke af – lagde bolden på tværs til den helt fri Petter Andersson, der headede bolden i netmaskerne, inden Wiland nåede at få fingre i den.

Hvis ikke det var fordi man i forvejen frøs med anstand på lægterne, så havde det unægtelig været en kold dukkert, men der skulle meget mere til at slå de mange medrejsende fans ud, og de heppede trofast og højlydt videre på deres hvidklædte helte. Ariël Jacobs tog hurtigt konsekvensen af den anden scoring og sendte Santin på banen i stedet for Daniel Jensen, og brasilianeren skulle kun bruge et minuts tid til at bringe håbet tilbage i FCK-lejren. Lars Jacobsen slog et indlæg fra højre til fjerneste stolpe, hvor Cornelius headede den ind foran mål, og da en forsvarer ikke fik ekspederet bolden væk, kunne Santin enkelt prikke den ind fra nært hold.

Løverne lagde nu et endnu tungere pres på midtjyderne, der må have haft en snigende fornemmelse af, at den her sejr ikke ville blive helt nem at køre hjem. Men de holdt stand og kæmpede bravt, så det var svært for gæsterne at komme på skudhold, og de dødbolde man tilkæmpede sig, blev også ekspederet væk af Lössl & co.

Et minut før tid foretog Jacobs sin sidste taktiske disposition, og den skulle vise sig at være særdeles effektiv. Han tog Ragnar Sigurdsson ud til fordel for Thomas Delaney, der lagde sig ud på venstrekanten, mens Nicolai Jørgensen søgte ind foran sammen med Cornelius og Santin. Og ved først givne lejlighed slog Delaney et gyldent indlæg med sin venstre fod over mod Cornelius ved fjerneste stolpe, og nok engang steg den store knægt til vejrs og pandede bolden over i det lange hjørne, mens Lössl strandede på mellemhånd!

Kampen levede videre i 3-4 minutters overtid, men uden at det kom til flere afslutninger, inden Kenn Hansen fløjtede af for en særdeles underholdende og medrivende dyst, som alt i alt fik et ganske fortjent slutresultat – selv om hjemmeholdet har god grund til at ærgret sig mest over måden det skete på!