F.C. Københavns nye cheftræner er ankommet til København. FCK.DK har fået en snak med Ståle Solbakken om den kommende tids opgaver, samt forventningerne til det nye job, der for alvor skydes i gang mandag den 9. januar når træningen starter.

Træningen starter på mandag. Kommer der mest fokus på det fysiske eller bliver der også trænet med bold?
- Der kommer bold med i træningen hver gang, men Anders (Storskov, fysisk træner) kommer også til at lave en del fysisk træning, så det bliver en kombination, starter Ståle.

Har du en plan for hvordan træningen skal optimeres eller venter du til du har set spillerne efter?
- Ja, jeg har en plan klar. Den skal bare føres ud i livet, konstaterer Solbakken.

Selvfølgelig skal alle starte op på lige fod, men har du allerede inde i hovedet de 11 spillere du vil starte med?
- Nej, det har jeg ikke. Måske kommer der en spiller eller to. Det håber jeg i hvert fald. Derudover er der jo nok også nogle der kommer til at gøre tingene bedre. Derved skulle der jo gerne komme en sund konkurrence om pladserne.

Kan du allerede nu sige noget om hvordan din stil vil være anderledes end Hans Backes?
- Der bliver jo selvfølgelig nogle forskelle, men jeg vil først tale med spillerne før jeg taler med nogle andre, fortsætter Ståle.

Kan du mærke forskel på hvordan tingene bliver gjort i Ham-Kam og i F.C. København?
- Ja, bestemt. Men på den anden side, så er fodbold jo fodbold. Selvom klubben er større og ambitionerne er større og presset er meget større, så er der ikke den store forskel, når man først er på træningsbanen.

Kan du mærke det øgede forventningspres?
- Man kan vel godt mærke det, men det er ikke noget jeg går og tænker på. Sådan er det. Det må vi jo leve med. En stor klub skal kunne tackle det og det gælder både spillerne og mig selv, slutter F.C. Københavns nye cheftræner.