Podcast: Europæisk januarkalender #31
I december 2022 lavede vores podcastvært Torkil Fosdal en europæisk podcast-julekalender hver dag fra den 1. til den 24 med lydklip fra de europæiske kampe, som FCK har spillet den pågældende dag i en af årets måneder.
Men i julekalender-konceptet manglede jo alle kampene fra den 25. til den 31, og det råder vi bod med en "europæisk januarkalender".
I dag kan du høre om de blot tre europæiske kampe, som vi har spillet den 31. i en af årets måneder:
31.07.19 h 1-0 The New Saints
31.07.08 h 7-0 Cliftonville
31.07.07 h 1-0 Beitar Jerusalem
Dagens udvalgte kamp er 7-0-sejren over Cliftonville, som blev historisk, fordi det er den største sejr, som vi til dato har vundet i en officiel turneringskamp. Fansene sang da også på 10-0 den sommeraften i Parken, og spillerne gjorde hvad de kunne for at øge føringen, da det allerede efter en time stod 7-0.
Et passende punktum for denne europæiske podcast-serie med tilbageblik på de i alt 236 europæiske kampe, som F.C. København har spillet siden 1992.