Podcast: Podkort #2 fra La Manga

I denne episode fra F.C. Københavns træningslejr i La Manga kan du høre Kevin Diks fortælle om sit skifte til Borussia Mönchengladbach - hvad betyder det i forhold til foråret i København, og hvilken rolle er han tiltænkt i den tyske Bundesligaklub.

Du kan også møde Christoffer Monty, der har en fortid som målmand i vores talentafdeling, men nu har lagt handskerne på hylden og er fysisk træner på vores U15-hold, mens han læser idræt på universitetet - og er med hernede i La Manga som en del af Andrew Clarks fysiske trænerteam.

Til sidst tager vi en tur med ud på golfbanen, hvor spillerne havde en fælles teamaktivitet torsdag eftermiddag på driving range og putting green, og hvor det hurtigt viste sig, at nogen var mere erfarne end andre...