Lars Rønbøg, Getty Images
Pokalexit i Aalborg
04/03 2020 20:22
Kvartfinalen blev endestationen i Sydbank Pokalen, da AaB vandt 2-0 i Aalborg.
Nordjyderne kom foran kort før pausen, da unge Mathias Ross scorede på hovedstød efter et hjørnespark var blevet forlænget i feltet.
Og kort efter pausen blev føringen fordoblet, da Oliver Klitten fandt vej til nettet efter en solotur af Kasper Kusk.
Efter scoringen fik Ståle Solbakken sit andet gule kort og blev dermed bortvist fra bænken i resten af opgøret.
Med sejren er AaB klar til semifinalerne i Sydbank Pokalen.
Læs reaktioner senere på aftenen her på siden.
Matchfacts:
43. min 1-0 Mathias Ross
48. min 2-0 Oliver Klitten
>> Husk hjemmekampen mod AC Horsens i Telia Parken kl. 16.00