Pokalfinalen: øvrige kortholdere & abonnenter får adgang til salget kl. 15
Forkøbsretten til Pokalfinalen for gruppe 1 af sæsonkortholdere og kort- og billet-abonnenter er nu udløbet, og i dag kl. 15:00 får alle øvrige kortholdere, billet- og kort-abonnenter (med under 560 loyalitetspoint) adgang til salget efter først-til-mølle-princippet.
>> Læs også: Billetinfo for Pokalfinalen
24 timers frist for gruppe 2
Gruppe 2 - bestående af alle resterende sæsonkortholdere, kort-abonnenter og billet-abonnenter, der ikke fik adgang til salget i går, onsdag, får adgang til salget (via e-mail) i dag kl. 15:00. Det bliver efter først-til-mølle-princippet, da der er færre billetter end interesserede.
Fristen for at købe en billet for gruppe 2 er fredag den 12. maj kl. 15:00.
Evt. ekstra billetter tilbydes FCK+ abonnenter
Skulle der være flere billetter i overskud efter forkøbsfristen for gruppe 2 i morgen kl. 15:00, vil de i første omgang blive tilbudt til FCK+ abonnenter på et pt. ukendt tidspunkt. Vi kan dog ikke garantere, at der vil være overskydende billetter.
Hvornår vi måtte åbne op for salget til FCK+ abonnenter vil bliver kommunikeret på et senere tidspunkt.
Vi forventer som udgangspunkt fortsat ikke åbent salg.
Yderligere information om salget
Anden information om salget - eksempelvis om køb via vennegrupper mv. kan findes i artiklen herunder.