PRAGTPRÆSTATION!

Der blev skrevet endnu en side i F.C. Københavns 18-årige historiebog, og det vel at mærke på en af de allerførste og fineste sider i bogen, der i forvejen rummer mange gode og store præstationer. Det var, med anfører William Kvists ord, måske ikke den vigtigste kamp i klubbens historie, men uden sidestykke den mest prestigefyldte. Desto større var præstationen at tage det ene point fra det catalanske storhold, der ligesom i den første kamp gav mange prøver på deres verdensklasse.

Og det begyndte højdramatisk i en tætproppet og forventningsfuld PARKEN, for allerede efter 3 minutter havde Claudemir et drøn af et langskud, der skrællede malingen af overliggeren, men desværre på oversiden… en mulighed han fik, fordi Puyol i allersidste sekund afværgede at Vingaard spillede N’Doye helt alene med keeperen.

Inden havde Puyol havde allerede været nede og ligge efter et sammenstød med en boldjagende Bolaños. Lidt efter gik Kvist også hårdt til Busquets i en duel, og i det hele taget spillede løverne bevidst lidt med musklerne og gik ind i tacklingerne med saft og kraft for at vise gæsterne, at man var klar til kamp.

Om det var det, der tirrede Victor Valdés efter en halv snes minutter skal være usagt, men keeperen tonsede i hvert fald helt sindssygt ud i N’Doye, der lige uden for feltet blev hamret i græsset med et Kung Fu-lignende tigerspring, så man frygtede både hjernerystelse, kæbebrud eller det der var endnu værre. Og som om det ikke var nok, dømte den rumænske dommer såmænd frispark imod N’Doye, som han mente havde lavet frispark mod Puyol brøkdele af sekunder inden den handskeklædte tyr kom flyvende lige ud i ham og sendte ham til tælling.

Gudskelov kom senegaleseren på benene kunne fortsætte, hvilket næsten var mere overraskende end at Valdés også fik lov at fortsætte! Keeperen måtte da også lægge ører til en infernalsk pifte-koncert hver eneste gang han rørte bolden i resten af kampen, men han træner jo med Pinto til hverdag, så han er vel vant til det.

Efter et kvarters tid, hvor man blandt andet havde set en super veloplagt Bolaños diske op med lækkerier og hælafleveringer, havde Vingaard et par giftige indadskruede hjørnespark, som voldte Valdés lidt problemer, mens man skulle hen i midten af halvlegen før det for alvor brændte på nede hos Wiland, da Xavi og Keita kombinerede lynhurtigt i venstre side og spillede Villa fornemt fri til skud. Men den svenske keeper var lynhurtigt nede og snitte bolden, der prellede af mod den fjerneste opstander.

Indtil da havde hjemmeholdet været fuldstændig med i kampen og effektivt lagt et højt pres, der tvang spanierne langt væk fra den ende af banen, hvor de helst vil opholde sig, men efterhånden begyndte de at få deres normale spil i gang, og så ved man hvad der venter…

Kort inden den halve time dumpede et Xavi-frispark lidt for let ned for fødderne af Messi midt foran FCK-målet, og kun en super-refleks af Wiland sikrede, at det stadig stod 0-0. Men nogle minutter senere var han uheldig, da Antonsson og Zanka havde travlt med at tackle bolden fra Villa i feltet, men den røg i stedet hen til Messi, der med en mesterlig detalje tæmmede bolden og i samme bevægelse knaldede til den. Wiland fik handskerne på, men måtte se bolden gå ind via den ene stolpe.

En lidt tilfældig chance, men heldigvis lod danskerne sig på ingen måde slå ud – og minuttet senere var stillingen lige igen! Wendt spillede Grønkjær i venstre side, og han strøg forbi Dani Alves og slog et indlæg, der faktisk lå for tæt på mål, men Valdés gik skævt af den og kunne kun vifte den ud til Claudemir, der firsttimede den ind i den modsatte side af målet til 1-1. Og så kan det ellers nok være, at jubelen brød løs i Nationalarenaen, for hånden på hjertet var der nok ikke mange, der havde set løverne komme igen så hurtigt. Men dette hold har en helt særlig moral og mentalitet, og minsandten om det ikke var tæt på 2-1 kort efter, da Bolaños med en fremragende stikning spillede Oscar Wendt helt fri i venstre side, men han valgte afslutningen, der desværre sad lige på Valdés i stedet for at spille på tværs til Grønkjær, der ellers gjorde hvad han kunne for at råbe på bolden.

Men så strammede Barcelona ellers grebet, og så kan ikke ret mange hold her i verden følge med – og det havde løverne også sine problemer med, for pludselig var man nærmest belejret af blå/røde-spillere, der så ud som om de stod i kø uden for feltet med 2-3 bolde på én gang. Messi med et flyvende hovedstød, som Wiland redder igen. Messi fri i feltet, men skyder over, godt presset af Zanka. Villa afslutter udefra, men Wiland holder den. Iniesta lobber elegant bolden over forsvaret til en helt fri Messi i feltet, men for en gangs skyld kiksede han tæmningen, og så var Wiland over bolden. Alt dette skete inden for bare 2 minutter! Og efter 5-10 minutters gigantpres i ekstremt højt tempo rundede de halvlegen af med et stolpeskud fra Messi…

Efter en tiltrængt pause viste de danske mestre dog igen hvilket stof de er gjort af, for man rystede det spanske stormvejr af sig og kom ud til 2. halvleg med selvtilliden og moralen intakt og fik flyttet spillet væk fra eget felt igen og dermed holdt catalanerne fra fadet – og stadig i en formidabel lydkulisse, som næppe har skræmt livet af Barcelona-spillerne, men sandt for dyden heller ikke kan være hverdagskost for dem.

Efter et kvarters tid havde gæsterne ikke haft nævneværdige afslutninger, og det var nu pludselig en helt lige og åben affære igen, selv om man jo altid er lidt nervøs, når de nærmer sig FCK-feltet… I den anden ende kom danskerne nu heller ikke frem til det helt store, blandt andet fordi for mange indlæg savnede den nødvendige kvalitet, så det mest dramatiske var da Dani Alves sparkede ud efter Oscar Wendt efter et helt tilfældigt sammenstød, men heller ikke dette blev bemærket af nogle af de mange dommere på og omkring banen. Bevares, det var da heller ikke et voldsomt spark, men en hævnakt var det helt uomtvisteligt.

Med 20 minutter tippede kampen decideret over til københavnernes fordel, og spændingen og intensiteten steg om muligt yderligere, da man den næste halve snes minutter regulært sad på kampen og kørte angreb efter angreb igennem, mens Barcelona-spillerne virkede noget rådvilde og trykkede. N’Doye fik også pandet et Wendt-indlæg i netmaskerne, men havde tydeligvis skubbet Puyol væk forinden, så det blev korrekt annulleret, men det fik helt fortjent helt PARKEN ”op og stå, op og stå, op og stå…” mens bifaldet bragede ned over grønsværen som en håndfast anerkendelse af den mandfolkepræstation, man var vidne til.

Trods flere behjertede afslutningsforsøg udeblev scoringen dog, og nu tikkede minutterne bare alt for langsomt ned, mens man med tilbageholdt åndedræt håbede det bedste og frygtede det værste, for man kan aldrig, aldrig slappe af et sekund mod et hold som Barcelona. Og et minut inde i overtiden var der da også ved at dryppe så meget malurt i bægeret, at man kunne have druknet sig af sorg, da indskiftede Pedro helt ude fra hjørnet af feltet hamrede bolden på den ene stolpe, hvorfra den sprang i spil igen og via Keita endte i Wilands sikre næver!

Det endte imidlertid godt, for 1-1 mod Barcelona i en kamp som denne er mere end godkendt, og set over de to kampe som helhed, har løverne leveret en fantastisk indsats, som man dårligt havde turdet drømme om, da der blev trukket lod til gruppespillet. Men spillerne er vokset og vokset i dette fantastiske fodboldefterår, hvor man heller ikke må glemme de berømte marginaler – tag f.eks. bare Wilands refleksredning på Roar Strands skud kort før tid i Rosenborg-kampen! Var den gået ind, så havde vi ikke stået med 7 point efter 4 kampe og med alle tiders mulighed for selv at afgøre vores videre skæbne i Champions League!