Informationerne er opdateret onsdag kl. 16.15

Husk at du skal fremvise gyldigt FCK AWAY-kort, hvis du skal ind på F.C. Københavns udeafsnit på Stadion Rajko Mitic til torsdagens udekamp mod Crvena Zvezda.

Bemærk også, at der på kampdagen er planlagt en stor demonstration i Beograd i anledning af søndagens valg, så der forventes trafikale begrænsninger på kampdagen, så det kan være svært at komme rundt i byen og frem til stadion.

Derfor er der arrangeret et fælles mødested for FCK-fans, som tager højde for de logistiske udfordringer.

De lokale myndigheder anbefaler, at københavnske fans ikke bærer synligt FCK-merchandise, herunder trøjer og halstørklæder, rundt i byen og i området omkring stadion.

Vi opfordrer alle til at tage anbefalingen alvorligt og følge den lokale vejledning under opholdet i Beograd.

Fælles mødested
Vi opfordrer alle til at benytte det arrangerede mødested, hvor man fra kl. 12 kan varme op til kampen på adressen:

The Blunch
Crnotravska 4b
Beograd 11000, Serbien

Herfra er der bustransport til udebaneafsnittet, så alle FCK-fans kan komme samlet frem til stadion.

På stadion
På Stadion Rajko Mitic er alkohol ikke tilladt og heller ikke mønter. Der er opbevaringsbokse ved stadion.

Transport efter kampen
Efter kampen er der også busser, som bringer FCK-fans tilbage mod centrum, hvor det endelige afsætningssted afhænger af de trafikale muligheder.

Følg vores SLO-team
Du kan følge vores SLO-team på Facebook og Instagram.

Vi ønsker alle FCK-fans en god tur til Beograd og takker for den store opbakning