Jan Christensen, Getty Images
Q&A med Mikael Antonsson
19/10 2015 10:10
Ritualer før en kamp
Jeg tager altid venstre benskinne og venstre støvle på først. Det er egentlig lidt underligt, men det har jeg altid gjort.
Det lytter jeg til i forbindelse med en kamp
Jeg hører ikke noget bestemt, men i øjeblikket lytter jeg mest til podcast, når vi fx sidder i bussen på vej til kamp. Fx har Sveriges Radio nogle gode udsendelser, der hedder ”P3 Dokumentär”.
Dette vidste du ganske sikkert ikke om mig
Hm… jeg synes ikke rigtig, jeg har nogen ”hemmeligheder”, jeg kan komme med. Jeg synes generelt jeg er en ret åben person, der ikke skjuler noget.
Den vigtigste person for min karriere
Der har selvfølgelig været flere inden for fodboldverdenen, men jeg vil sige, at de vigtigste er min kæreste og datter! De gør at jeg altid er i godt humør, og de støtter mig, så jeg kan bruge al den tid jeg gør på træning, kampe og ikke mindst rejser med klubben og landsholdet, som der går lang tid med på et år.
Dette er min største oplevelse på hjemmebane
Barcelona-kampen! Det var en god og sjov kamp at være med i, og vi fik også et godt resultat.