Reaktioner efter 1-0 sejren over Esbjerg fB
15/03 2015 19:05
Andreas Cornelius:
- Jeg er tilfreds, synes jeg hjalp holdet med mange ting, var ren vigtig station i spillet, leverede en omgang hårdt arbejde og scorede et mål. Jeg har naturligvis savnet at være matchvinder, for det er en fantastisk følelse at score sådan et mål. Så jeg er naturligvis glad for sejren og for at lave et kampafgørende mål. Ros til Ludwig for at have en god fod og for at slå nogle gode afleveringer, det gør det nemmere at score mål. Synes vi alt i alt får presset Esbjerg fB godt gennem hele kampen – og vi spiller i store perioder af kampen en god kamp!
Pelle Nilsson:
- Jeg fik et slag på den ene læg mod Brøndby sidste uge, og det begyndte jeg at mærke lidt til igen, og derfor valgte jeg at gå ud.
Nicolai Jørgensen:
- Jeg synes, vi var det bedste hold i dag og vinder fortjent, selv om jeg nok også skulle ha' lavet en enkelt kasse. Men tre dejlige point at få med hjem herfra.
Thomas Delaney:
- Vi har det lidt svært i starten af begge halvlege, og får ikke rigtig fat i deres direkte spil. Men vi kommer bedre med og især synes jeg vi spiller en god kontrolleret 2. halvleg. Vi skaber nogle chancer, men ville gerne skabe mere, men til gengæld kommer de stort set ikke frem til noget. Ikke vores bedste kamp i foråret, men vi vinder!