Robin Olsen gør gode fremskridt
Det var – og så – alvorligt ud, da Robin Olsen blev hjulpet fra banen med den skulderskade, han pådrog sig i kampen mod Hobro. Siden er den svenske keeper blevet opereret i England og nu er genoptræningen i fuld gang i Danmark.
”Genoptræningen går rigtigt godt, og jeg mærker fremskridt hele tiden. Vores medicinske stab har hjælper mig på vej hver eneste dag og vi får også hjælp fra eksperter udefra. Mit humør er højt og jeg er meget motiveret, så selvom der er smerter og det er hårdt arbejde, så tager jeg gerne det med for at komme hurtigt tilbage," siger Robin Olsen.
"Jeg er meget optimistisk i forhold til den plan, vi har lagt sammen og jeg tror på, at jeg kan komme tilbage på banen hurtigt. Hvornår det helt præcist bliver, er altid svært at sige, men det bliver i tide til, at jeg er klar til VM og jeg kan nå at bidrage mere denne sæson for FCK,” siger Robin Olsen, der var fast førstemålmand for Sverige gennem den succesfulde VM-kvalifikation.
”Robin arbejder forbilledligt med sin genoptræning, og han er foran den plan, vi har lavet for ham. Det er en fornøjelse at arbejde med ham og se de fremskridt, han gør hele tiden, så han kommer hurtigt og stærkt tilbage, er vi sikre på. Det er både en fysisk og mental udfordring med en skade, som den Robin har, men han har tacklet begge dele optimalt, og vi glæder os til at få ham ud på banen igen, så snart det er muligt,” siger David Cosgrave, der er Head of Medical Services i F.C. København.