Roland: - Tre vigtige point
HB Køge gik til pause foran 1-0, men i 2. halvleg kom målene til F.C. København. Det hele endte med en 2-1 sejr til Løverne, og dermed er F.C. København sikker på, at kunne holde vinterpause på Superligaens 1. plads.
Af Jan Eliassen
Roland Nilsson sagde efter kampen:
- Jeg synes vi starter godt og også får skabt en del chancer, men vi får ikke scoret. Så kommer de foran på en dødbold, og de gør det lidt svært for os – og de gør det godt rent defensivt. Samtidig er vores eget spil ikke så godt, efter at de er kommet foran 1-0.
0-1 ved pausen blev vendt til 2-1 i 2. halvleg. Om det sagde Roland Nilsson:
- I 2. halvleg kommer vi så bedre i gang, og får også sat mere tempo på spillet, og det gør at vi får flere og flere chancer – og til sidst får vi så også de mål, der skal til for at vinde opgøret. Det var en vigtig kamp, men det er også kampe som denne her der er svære, fx som man så med Barcelona lørdag aften. Men i vores tilfælde endte vi heldigvis med at få de vigtige tre point.
Roland Nilsson satte et par ord på efterårets præstation:
- Jeg er i det store hele tilfreds med pointhøsten her i efteråret, men det er da klart, at vi stadig har noget vi kan arbejde videre på. Men alt i alt, så er jeg tilfreds med at vi slutter efteråret med at ligge nummer et i Superligaen.
Johan Wiland leverede som sædvanlig en god indsat, og var med til at sikre sejren over HB Køge. Den svenske keeper sagde efter kampen:
- Det var selvfølgelig ikke godt nok at vi kom bagud, men vi kommer godt igen i 2. halvleg, selvom vi måske er lidt heldige med vores to hurtige scoringer. Men vi får de tre point, og det var en JÄVLIGT VIGTIG SEGER.
>>>>> Læs flere spillercitater
>>>>> Se billeder fra kampen her
>>>>> Læs kampreferatet