Running Bride

Running Bride

Nej, det var ikke bruden der var stukket af, men derimod en konfirmand.

 

Konfirmationsdagen havde været kendt længe og der blev håbet til det sidste at F.C. København skulle spille lørdagskampen mod OB.

Men nej, F.C. København skulle spille topkampen mod OB samme dag som 14-årige Olivia Grotkjær fra Nørrebro skulle konfirmeres. Med huset fuldt af konfirmationsgæster kunne hun umuligt komme til fodbold i PARKEN.

Konfirmationen startede i kirken klokken 10 og klokken 12.30 var der fest på Peter Bangsvej. Da gæsterne fra Jylland ved femtiden gjorde sig klar til at køre hjem øjnede hun en chance. Det kunne stadig nås.

Olivia lånte en varm trøje og allierede sig med nogle gode venner, som ville køre hende. Hun sagde pænt tak for en dejlig dag til de resterende gæster og tog af sted til PARKEN. Her mødte hun kl. 17.04 op i sit flotte konfirmationstøj og modtog masser af lykønskninger fra de omkringstående.

Man kan sige at festen forsatte på Nedre C og hun fik en uforglemmelig dag med en flot sejr i konfirmationsgave.

Respekt herfra og tillykke med konfirmationen!

 

Olivia på plads i PARKEN til en UEFA Champions League-kamp i efteråret...