FCK.DK
Så er der græs på banen
18/02 2015 14:01
Nede ved Familietribunen ligger netop nu et halv dusin ruller med græs, som er importeret direkte fra England. Når de er blevet rullet ud på de sidste fire-fem meter ud for udskiftningsbænkene, så er græsset færdiglagt i Telia Parken.
Det har krævet lidt over et døgns topprofessionelt arbejde fra en snes hårdtarbejdende mandfolk, der i timevis har kørt, skubbet, udrullet og tilklippet det nye græstæppe på F.C. Københavns hjemmebane, så det kan stå klar til forårspremieren på søndag mod FC Vestsjælland.
Frem til kampen venter så en omgang let pleje, trimning og omsorg.