Santander og Corner slog til

Santander og Corner slog til

Byens Hold dominerede massivt de første 45 minutter mod et meget defensivt Esbjerg-mandskab, som kun sporadisk var oppe i den anden ende og forsøge sig.

Allerede efter fem minutter var Verbic meget tæt på at score, men måtte se en godt spillende Jeppe Højbjerg komme i vejen. Det samme gjorde han midt i halvlegen, da Høgli trykkede af fra nært hold, og også Santander, Pavlovic og Kusk havde muligheder, men manglede den sidste tyngde i afslutningerne.

Men løverne holdt hovedet koldt og fortsatte tålmodigt efter pausen, og inden for det første kvarter kom belønningen. Først da Kusk fandt Santander, som vendte to forsvarere af og sparkede bolden fladt ind, da han var alene med Højbjerg. Og nogle minutter senere steg Corner temmelig uhindret til vejrs og pandede et Augustinsson-hjørne ind til 2-0. Han var blevet indskiftet for Pavlovic i pausen, som udgik med en flænge i hælen, som han pådrog sig tidligt i kampen.

Corner burde også have haft et straffe lidt senere, da han regulært blev løbet ned bagfra, da han var alene med keeperen, men det blev heldigvis ikke afgørende for kampen. Dertil havde gæsterne for lidt at komme igen med i dag, og københavnerne kørte sikkert sejren hjem uden at overanstrenge sig.


Søndag den 12. marts 2017, kl. 18.00 i Alka Superligaen. 25. runde
F.C. KØBENHAVN-ESBJERG 2-0 (0-0)
54.: 1-0 Federico Santander
59.: 2-0 Andreas Cornelius
11.505 tilskuere. Dommer: Peter Kjærsgaard

Advarsler: 5.: Jacob Lungi Sørensen, 58.: Konstantinos Tsimikas, 62.: Youssef Toutouh, 83.: Uros Matic

F.C. København:
31 Robin Olsen – 2 Tom Høgli, 26 Jores Okore, 5 Erik Johansson, 3 Ludwig Augustinsson – 17 Kasper Kusk (74.: 8 Uros Matic), 6 William Kvist, 16 Jan Gregus, 7 Benjamin Verbic (57.: 24 Youssef Toutouh) – 19 Federico Santander, 23 Andrija Pavlovic (46.: 11 Andreas Cornelius)

Ikke benyttet: 41 Kim Christensen, 15 Mikael Antonsson, 20 Nicolai Boilesen, 22 Peter Ankersen