FCK-fans uden for Parken

Sidste nyt før FCK-AGF

Husk coronpas - og kom i god tid
Vi minder endnu engang om, at du nu skal vise gyldigt coronpas for at komme ind i Parken. Det gælder dog ikke børn under 15 år.

Hvis du ikke bruger myndighedernes officielle coronapas-app, skal du huske at medbringe og fremvise gyldig billedlegitimation. Derfor opfordrer vi alle til at bruge coronapas-app'en, for så går det hurtigere ved indgangene.

Men kom under alle omstændigheder i god tid. Vi sætter ekstra personale ind til at tjekke coronapas, men det tager lidt længere tid end ellers.

>> Tilskuerinfo FCK-AGF

Roony kan blive den yngste
U19-holdets svenske offensivspiller, Roony Bardghji, er for første gang udtaget til truppen, som en time før kickoff reduceres fra 19 til 18 spillere.

Roony Bardghji


Roony Bardghji - som har "Roony" bag på sin trøje nr. 40 - fyldte 16 år i mandags og kan blive vores yngste debutant nogensinde.

Fire gange før har en 16-årig fået FCK-debut:

  1. Kenneth Zohore, 16 år 35 dage
  2. Jacob Haahr, 16 år 201 dage
  3. Mohamed Daramy, 16 år 263 dage
  4. Saban Özdogan, 16 år 264 dage

Blomster til Stage
Inden kickoff overrækker PC blomster til Jens Stage, som spillede kamp nr. 100 for løverne i Silkeborg for to uger siden. Siden har han også haft 25-års fødselsdag og fået landsholdsdebut, så der er flere gode grunde til at hylde ham i dag!

>> Hør den nye FCK-podcast med Stage

Falk er tilbage
Rasmus Falk er i truppen for første gang, siden han udgik ti minutter efter pausen i hjemmekampen mod Sivasspor den 25. august. Da var han startet inde i alle sæsonens 12 kampe, og siden har han misset 14 kampe i de seneste knap tre måneder.

Jubel efter scoring


I mellemtiden har Peter Ankersen overhalet Falk på listen over flest FCK-kampe: Ankersen har nu 217 kampe, mens Falk har 216. I den nuværende trup har kun Pierre Bengtsson spillet flere med 283.

Vores næste jubilar bliver efter al sandsynlighed Pep Biel, som i dag kan spille sin kamp nr. 99 for løverne.

Jonas og AGF
Jonas Wind har scoret i seks af de otte kampe, han har spilet mod AGF, og det er i alt blevet til syv mål, heraf fire på straffe.

Scorer han igen i dag, kommer han op på siden af Todi Jónsson, som med otte mål er vores mest scorende spiller mod AGF gennem tiderne.

Jonas Wind scorer på straffe


(Artiklen fortsætter under billedet)

unibet ANNONCE | 18+ | STOPSPILLET.DK | SELVUDLUK VIA ROFUS.NU | SPIL ANSVARLIGT


AGF-truppen
AGF har Yann BIsseck og Eric Kahl med i deres 19-mands trup, efter at de var ude med skader mod FC Midtjylland for to uger siden. I stedet er Jesper Juelsgård gledet ud af truppen.

Dommerne
Dommer: Jørgen Daugbjerg Burchardt
Linjedommere: Heine Sørensen og Jakob Mastrup
Fjerdedommer: Jakob A. Sundberg
VAR & AVAR: Jonas Hansen og Christian Just Brixen

Burchardt dømmer sin FCK-kamp nr. 25. Den seneste var udekampen mod SønderjyskE, og han har to gange før dømt os mod AGF.

Kort, karantæner og skader
Karantæne
David Khocholava

Karantæne ved næste advarsel
FCK: Nicolai Boilesen, hvis advarslen giver 6 strafpoint
AGF: Albert Grønbæk, Yann Bisseck og Mikael Anderson - samt Oliver Lund, hvis advarslen giver 6 strafpoint

Skader
FCK: Carlos Zeca, Valdemar Lund og Andri Fannar Baldursson
AGF:

TV
Du kan se kampen på Canal 9 og discovery+, der sender optakt fra kl. 15.00.

Nostalgi
Den 3. maj 1998 rundede vi for første gang 10.000 tilskuere til en hjemmekamp mod AGF - helt præcis 10.003 - og vi vandt 2-1 på mål af Todi Jónsson og Lars Højer.

Det var kun tiende gang siden 1992, at vi havde over 10.000 til en Superliga-hjemmekamp, som ikke var mod Brøndby, mens 73 andre hjemmekampe i perioden havde under 10.000.
 

Action i AGF-feltet
Foto: FCK Fanklub