Sidste nyt før FCK-Lokomotiv Plovdiv
Ny spiller i Plovdiv-truppen
Lokomotiv Plovdiv trænede onsdag kl. 20 i Parken, mens vi trænede om formiddagen på Nummer 10.
Bulgarerne har deres nyeste spiller, Shaquill Sno, med til København, en 25-årig hollandsk højre back, som de har hentet i Aalesund. Indledte sin karriere i Jong Ajax og spillede siden en del sæsoner i fem Telstar.
Også den brasilianske offensivspiller, Lucas Salinas, er ny i truppen. Han stod i startopstillingen sidst, men udgik i den sidste time før kickoff. Backen Ayvan Angelov, der fik direkte rødt i tillægstiden, er selvfølgelig ikke med, og franske Vincent Marcel, som debuterede mod os, er heller ikke med i København.
>> Vil du vide mere om aftenens modstander?
Straffespark
Det straffespark, som Wilczek sendte på stolpen i Plovdiv, var vores første i en europæisk udekamp, siden Jonas Winds "Panenka" ude mod Røde Stjerne i august 2019.
Vi har dog nu fået straffespark mod fire af vores seneste fem europæiske modstandere: Celtic (hjemme), Istanbul Basaksehir (hjemme), Torpedo-BelAZ Zhodino (hjemme) og Lokomotiv Plovdiv (ude) - kun mod Manchester United fik vi ikke straffe.
Falk på vej i Europa Top-5
Rasmus Falk kan i aften komme i Top 5 over flest europæiske FCK-kampe: William Kvist 90, Pierre Bengtsson 75, Mathias Zanka 63, Hjalte Nørregaard 56, Dame N'Doye 55, Rasmus Falk 54.
(Artiklen fortsætter under billedet)
ANNONCE | 18+ | STOPSPILLET.DK | SELVUDLUK VIA ROFUS.NU | SPIL ANSVARLIGT
Kroatiske dommere
Dommer: Duje Strukan
Linjedommere: Goran Perica og Alen Jakšić
Fjerdedommer: Marin Vidulin
37-årige Duje Strukan fra Split har dømt i den bedste kroatiske liga i 10 år og har dømt europæiske klubkampe i fire år, heraf en enkelt kamp med dansk deltagelse, da Esbjerg for to år siden spillede 0-0 hjemme mod belarusiske Shakhtyor Saligorsk.
Kort, karantæner og skader
Ayvan Angelov har karantæne efter sit røde kort i den første kamp.
TV
Du kan se kampen på TV2 SPORT X og TV2 PLAY med pakken "Favorit + Sport"
Nostalgi
Det er i dag præcis 29 år siden, vi spillede vores første Superligakamp og slog Frem 3-0 i Valby Idrætspark på et hattrick af Martin Johansen.