Sidste nyt før FCK-SønderjyskE
Ofte mange til vores SønderjyskE-hjemmekampe
Som du kunne læse i denne artikel, så forventer vi rigtig mange tilskuere i dag.
Der har historisk set også tit været mange tilskuere, når vi har mødt SønderjyskE i Parken. Så mange, at gennemsnittet kun overgås af vores kampe mod Brøndby og FC Midtjylland, jf. denne Top 5:
- Brøndby 27.697
- FC Midtjylland 16.574
- SønderjyskE 15.961
- FC Nordsjælland 15.631
- Randers FC 14.769
Det hjælper selvfølgelig lidt på SønderjyskE-statistikken, at de tre gange har været vores gæster til en sæsonafslutning i Parken, hvor vi allerede var sikre på mesterskabet (2010, 2013 og 2017) - uden disse tre kampe er gennemsnittet 14.199.
Mulige debutanter
Ligesom vi kan give debut til sydafrikanske Luther Singh, har SønderjyskE deres nye spiller, Abdulrahman Taiwo, med i en 19-mands trup til dagens opgør.
Korte facts
Vi har scoret mindst 2 mål i hver af vores 11 seneste kampe mod SønderjyskE.
I vores seneste seks hjemmekampe mod SønderjyskE har vi i snit scoret tre mål.
Vi har aldrig tabt hjemme til SønderjyskE (V17, U2, T0), og vi har vundet de seneste syv i træk, siden vi spillede 1-1 den 2. november 2014
Vi kan vinde den fjerde Superligakamp i træk for første gang siden december 2019.
(Artiklen fortsætter under billedet)
ANNONCE | 18+ | STOPSPILLET.DK | SELVUDLUK VIA ROFUS.NU | SPIL ANSVARLIGT
Dommerne
Dommer: Peter Kjærsgaard
Linjedommere: Henrik Sønderby og Amir Sabic
Fjerdedommer: Kasper Madsen
VAR & AVAR: Jonas Hansen og Frida Mia Klarlund
Kjærsgaard dømmer sin FCK-kamp nr. 20. Hans første to FCK-kampe i 2014 var også mod SønderjyskE, og eftermiddagens kamp er hans femte mellem de to hold.
Kort, karantæner og skader
Karantæner: ingen
Karantænefare: David Khocholava ved næste advarsel.
Skader: Kamil Wilczek
TV
Kampen vises på Canal 9 og discovery+
Husk at du indtil 1. september kan udnytte dette særtilbud med rabat på discovery+ - læs mere her.