Denis Vavro

Sidste nyt før FCM-FCK

Sidste nyt fra FCM
Midtjyderne har udtaget 20 spillere til truppen, men må på en tragisk baggrund undvære Jesper Hansen. Klubben meddelte lørdag formiddag, at hans lillebror blev dræbt ved en trafikulykke i fredags, og alle i F.C. København kondolerer og sender de varmeste tanker til Jesper og alle pårørende.

Om søndagens kamp sagde cheftræner Kenneth Andersen tidligere på ugen til klubbens hjemmeside:

"For det første vil jeg ønske FC København tillykke – de står med et fortjent mesterskab – men vi skal i søndagens kamp bevise, at niveauforskellen på de to klubber ikke er så stor, som tabellen siger i øjeblikket."

Anfører Jakob Poulsen så allerede frem til fredagens pokalfinale mod Brøndby IF:

"Mesterskabet blev afgjort for en uge siden, og umiddelbart ligner det et antiklimaks at skulle spille mod de nykårede danske mestre en uge efter afgørelsen, men heldigvis har vi en pokalfinale at se frem til, og den kamp er en stor motivationsfaktor for os."


Mål og assists (alle turneringer)
Inden de tre sidste kampe ligger Robert Skov stadig nr. 1 på topscorerlisten i Superligaen efterfulgt af Dame N'Doye, som dog ikke er med i Herning i aften.

Mål og assists


Dommerne
Dommer: Anders Poulsen
Linjedommere: Jesper Dahl og Henrik Sønderby
Fjerde dommer: Sandi Putros

Poulsen har siden foråret 2012 dømt 27 FCK-kampe, senest vores udekamp i Esbjerg den 2. september 2018.


Skader og karantæner
Ingen af holdene har karantæner.

Vi har fem i karantænerfae: Peter Ankersen og Rasmus Falk (ved næste advarsel), Jesse Joronen (ved advarsel for middel eller grov forseelse) samt Denis Vavro og Viktor Fischer (ved advarsel for grov forseelse)

På skadelisten har vi Robert Mudražija, Pieros Sotiriou, Dame N'Doye, Carlos Zeca og Nicolaj Thomsen. FC Midtjylland har Zsolt Korcmár.