Efter en meget travl februar har spillerne haft en uge uden midtugekamp samt en kampfri weekend, hvor den har på træning hver dag.
Denne uge byder på Mandagsbold i aften, og så ser vi frem til at besøge det nye stadion i Silkeborg, Jysk Park, på søndag, hvor vi spiller den sidste kamp i grundspillet.
>> Find din plads til Helsingør-kampen
Herefter er der landskamppause i to uger, hvor de hjemlige spillere holder formen ved lige med et par reserveliga-kampe. Her håber vi, at Erik Johansson kan få sine første kamp-minutter efter sin alvorlige skade, men det må tiden vise.
Denne uges program
Mandag: hjemmekamp kl. 19 mod FC Helsingør
Tirsdag: træning kl. 10.30 på Nummer 10
Onsdag: fri
Torsdag: træning kl. 10.30 på Nummer 10
Fredag: træning kl. 10.30 på Nummer 10
Lørdag: træning kl. 10.30 på Nummer 10
Søndag: udekamp kl. 17 i Silkeborg
>> Hold dig opdateret i Kalenderen - der kan løbende komme ændringer
Årsregnskab mandag
Ud over det rent sportslige kan vi tilføje, at i dag, mandag, offentliggør Parken Sport & Entertainment sit årsregnskab for 2017. Den ordinære generalforsamling holdes den 19. april.