Skadesnyt

Efter dagens træning står det klart at hverken Mykland eller Todi bliver deres respektive skader kvit og begge spillere er således ukampdygtige til kampen mod AB.

Til gengæld ser det lysere ud for Sibusiso Zuma, der deltog i dagens træning. Til FCK.DK sagde Zuma: "Jeg kan stadig mærke til skaden, men jeg er klar til at træne igen i morgen, og jeg håber og tror på at jeg bliver klar til at spille på søndag".

Derudover var det en optimistisk trup, der trænede på Peter Bangsvej forud for efterårets sidste kamp på søndag. Spillerne er tydeligt opsatte på følge den gode sejr over Viborg op med endnu tre point i kampen mod AB. En sejr her vil samtidig give den bedst mulige afsked til anfører Peter Nielsen, der optræder for sidste gang i karrieren på topplan.