SMIL-besøg og bordfodbold

For nyligt var Birger Meling, Rasmus Falk, Thomas Delaney, Magnus Mattsson og Roony Bardghji på besøg hos SMILET – det kreative værksted, som SMILfonden driver på Rigshospitalet. Her blev der udsmykket hjemmelavede bordfodboldborde i klubbens og SMILfondens farver. Kom med spillerne på besøg hos børnene i videoen her.

Man kan læse mere om samarbejdet med SMILfonden samt klubbens øvrige ForKBH-tiltag her: fck.dk/forkbh/byen

Fakta om SMILfonden
SMILfonden er en velgørende forening, hvis vision er at give børn med alvorlige og kroniske sygdomme på tværs af diagnoser et bedre liv. Det gør de ved at give børnene samt deres familier en pause fra sygdom gennem sociale aktiviteter. SMILfonden omfavner alle børn og deres familier, og er til stede med kreative værksteder (SMILET) både i København og i Århus.

Støt SMILfonden og giv kronisk syge børn oplevelser for livet her: https://smilfonden.dk/stot