Sølvmedaljer i eSuperligaens sæson 3
Vores eSuperliga-hold måtte nøjes med sølvmedaljer i dagens FINALS, da AC Horsens sensationelt gik hele vejen og vandt finalen på hjemmebane i Forum Horsens.
Vejen til FINALS
Vores forsvarende eSuperliga-mestre fik ellers en dårlig start på grundspillet, men resultaterne bedre og bedre mod slutningen af sæsonen, og holdet sikrede sig i sidste øjeblik en plads i Top 4, der sikrede direkte kvalifikation til kvartfinalerne i dagens FINALS stævne.
Kvart- og semifinaler
Marcuzo (Marcus Jørgensen) og Pilm (Jesper Prang) slog først Vejle i kvartfinalen, inden vi i semifinalen mødte Lyngby, der vandt grundspillet.
Pilm indledte med at komme bagud 0-2, men fik 2-2 i en fantastisk slutspurt. Herefter skulle Marcuzo møde den hidtil ubesejrede Mr. Lillelys, men vandt 3-1 i en fremragende kamp, der sikrede finalepladsen mod AC Horsens. Horsens havde overraskende kvalificeret sig til FINALS, hvor de besejrede AGF, Brøndby og OB på vejen til finalen.
AC Horsens sejrede i tredje og afgørende finale
Trods en tidlig 1-0-føring tabte Pilm den første finalekamp med 1-2 til Jenner. I den anden kamp vandt Marcuzo 1-0 over Legind, og dermed skulle holdene ud i en tredje og afgørende kamp, hvor holdene valgte at Marcuzo skulle stå over for Jenner.
Den vandt Jenner overbevisende med 3-0 efter 1-0 ved pausen og sikrede dermed et højst overraskende eSuperliga-mesterskab.
Tillykke til AC Horsens med guldet.