Lars Rønbøg, Getty Images
Solidt overtag mod FC Nordsjælland – specielt i Telia Parken
29/07 2016 14:12
F.C. KØBENHAVN VS FC NORDSJÆLLAND
42 gange er F.C. København tørnet sammen med FC Nordsjælland i Superligaen, og 28 gange er det F.C. København der har sunget ”hvem var det, der vandt i dag” efter kampen. De resterende 14 kampe er fordelt ligeligt på uafgjorte og nederlag. Målscoren i de 42 kampe er 77-39.
23 af de 42 Superligakampe er spillet i Telia Parken. Her har F.C. København vundet 17 gange, fire kampe er endt uafgjort og to gange har nordsjællænderne vundet. Målscoren i Telia Parken er 47-19.
Man skal helt tilbage til den 24. oktober 2011 for at finde den seneste FC Nordsjælland sejr i Telia Parken (1-3), og siden har har F.C. København hentet 19 ud af 21 mulige point i syv hjemmekampe mod FC Nordsjælland i Superligaen.
FACTS: DE TRE KAMPE MOD FC NORDSJÆLLAND I SIDSTE SÆSON
9. august 2015, F.C. København 1-1 FC Nordsjælland
1-0 Mathias 'Zanka' Jørgensen (59’), 1-1 Bruninho (68’)
Rødt kort: Daniel Amartey (28')
11.722 tilskuere
20. marts 2016, FC Nordsjælland 2-0 F.C. København
1-0 Emre Mor (55’), 2-0 Tobias Mikkelsen (87’)
7.351 tilskuere
16. maj 2016, F.C. København 2-0 FC Nordsjælland
1-0 Federico Santander (63’), 2-0 Federico Santander (67’)
23.063 tilskuere
Hvis et hold vinder sæsonens første ligakamp med 4-0, og det endda på udebane, vil de fleste nok sige, at holdet er kommet godt fra start. Men hvis man så taber sæsonens anden kamp med 0-4, og denne gang på hjemmebane, må sæsonstarten nok siges at have været en smule svingende.
Ovennævnte scenarie er lige præcist hvad FC Nordsjælland har præsteret i denne sæson. Nordsjællænderne lagde fra med en udekamp mod Viborg FF, og efter 64 minutter stod der 0-4 på måltavlen, et resultat der holdt kampen ud. FC Nordsjællands fire mål blev scoret af Tobias Mikkelsen, Marcus Ingvartsen, Ramón Rodrígues og Joshua John.
I den forgangne weekend tog FC Nordsjælland hjemme mod FC Midtjylland, og igen var det udeholdet der vandt 4-0. Efter 0-0 ved pausen gik det galt for FC Nordsjælland efter 68 minutter, her kunne Jakob Poulsen nemlig bringe FC Midtjylland foran 1-0 på straffespark – og så gik det ellers stærkt, Piono Sisto scorede i det 75. og 82. minut til henholdsvis 2-0 og 3-0, og i det 88. minut lukkede og slukkede Filip Novak så den midtjyske målfest med scoringen til 4-0.
Med 3 point og en målscore på 4-4 er FC Nordsjælland at finde på Alka Superligaens 6. plads efter de første to runder.
Af signifikante ændringer i FC Nordsjællands trup skal nævnes, at nordsjællænderne har sagt farvel til Emre Mor, Oliver Thychosen samt David Moberg Karlsson – men til gengæld er blevet forstærket med Mohammed Fellah. sidstnævnte er hentet på fri transfer i Esbjerg fB.
>> Spil på kampen med F.C. Københavns officielle bettingpartner Unibet
>> Spil på kampen med F.C. Københavns officielle bettingpartner Unibet