Spillerreaktioner: Vigtigt for defensiven med et clean sheet
Carlos Zeca
"Vi får en god start, de første 25-30 minutter var gode, men så begyndte vi at tabe kontrollen. Herefter gik kampen op og ned, hvilket ikke var godt for os. Så overall ikke en god performance, dog synes jeg resultatet er fair nok. Brøndby gjorde det godt i dag, vi havde svært ved at få plads på midten af banen og oppe foran, hvor vores angribere havde det svært. Det har været en svær sæson, men vi vil gerne slutte den ordentlig af - og ja, vi har problemer, men de skal løses - fx ved at holde niveauet gennem samtlige 90 minutter".
Nicolai Boilesen
Om end jeg ikke fik så mange minutter, var det dejligt at være en del af holdet igen. Jeg fik en lille forsmag i torsdags, men skønt atter at være med på lige fod med de andre. Jo flere minutter jeg får, jo bedre, alt i denne sæson er bonus og er en opbygning til næste sæson. Ikke at vi spillede forfærdeligt i dag, men vi ramte heller ikke vores niveau. For defensiven var det dog - på en dag hvor vi ikke spiller op til vores allerbedste - vigtigt med et clean sheet. Vi kom ikke ordentlig i gang, og var for nemme at lukke ned for. Hvad angår placeringen i ligaen, har vi dog stadig det hele i vores egne hænder, og nu venter der en vigtig kamp i næste weekend, hvor vi skal ramme vores topniveau. Endelig var det positivt at have en del tilskuere tilbage - og det virkede i hvert fald som om, at de var flere end de lidt over 7.000 der var i dag".
Jonas Wind
"Det var en meget lige kamp, som kunne være gået begge veje, så umiddelbart er uafgjort nok retfærdigt. Jeg synes ikke, man kan sige noget til vores arbejdsindsats. Alle gav alt, hvad de havde, og vi kom også til chancer. Men vi manglede stadig den sidste skarphed i de gode situationer, vi havde i deres felt".