Spillested rykket for første træningskamp
13/02 2003 00:00
F.C. København møder som bekendt Moroka Swallows i den første træningskamp på sydafrikansk grund. Kampen var annonceret til at blive spillet på West Side Stadium i Johannesburg, men dette er nu ændret til Milpark Stadium ligeledes i Johannesburg.
Spilledato vil fortsat være den 18. februar.
Moroka Swallows, der går under kælenavnet "Beautiful Birds", har succes i den bedste afrikanske række med en øjeblikkelig position som førerhold. Holdet er således i fuld gang med den nationale turnering og spillede senest den 8. februar mod Black Leopards, hvilket resulterede i en 4-2 sejr. Inden næste opgave i ligaen den 22. februar mod Manning Rangers, vil kampen mod F.C. København finde sted.
Gavin Bernstein, administrerende direktør i klubben, ser frem til kampen mod F.C. København. "Det er en vigtig kamp for alle i klubben ikke mindst med henblik på den eksponering vores spillere og "brand" får gennem denne kamp", har Bernstein udtalt til klubbens officielle hjemmeside.
Et andet fokuspunkt omkring kampen er at Bafana Bafana-stjernen Sibusiso Zuma deltager i kampen, og det skal nok få folk til at strømme til lægterne til dette interessante træningsopgør.
F.C. Københavns spillere og trænerstab drager til Sydafrika på søndag den 16. februar.