F.C. København har hermed fornøjelsen at invitere til indendørs fodboldstævne for F.C. Københavns samarbejdspartnere. Stævnet bliver afholdt i KB Hallen lørdag den 23. januar 2010 i tidsrummet fra kl. 08.00 til kl. 18.00.

For at kunne deltage i F.C. København Sponsor Cup, skal man mønstre 4 spillere og 1 til 2 udskiftningspillere (alle deltagende skal være ansat i den pågældende virksomhed). Hvert hold er garanteret minimum 3 kampe á 6 minutters varighed. Vinderen af hver pulje går videre i stævnet.

Hvert hold sørger selv for spillertøj. Trøjerne skal være ensfarvet og der spilles i indendørs gummisko.

Tilmelding til dette års Sponsor Cup skal ske senest d. 15. januar 2010 til Diego Tur på mail: [email protected].

Grundet begrænset antal pladser anbefales det, at I tilmelder jer hurtigst muligt. Man skal ved tilmeldingen huske at tilmelde sit hold som enten A (”vi har et hold der satser på at vinde turneringen”), B (”vi har middelgodt hold”) eller C (”vi kommer for at deltage”).

Program for stævnet vil blive tilsendt senest et par dage før Sponsor Cuppen.

Hvis der skulle være firmaer der er interesseret i at sponsorere præmier til stævnet, hører vi meget gerne fra jer.

>>> Se billeder fra sidste års stævne her!