Ståle efter 2-2 mod Lyngby: Alt i alt var det okay
Efter Lyngby-føring på 2-0 ved pausen kom vi tilbage i 2. halvleg på mål af Wilczek og Kaufmann, og Pep Biel havde også muligheden for at bringe os foran, men misbrugte et straffe efter en times spil.
"De straffer os to gange i 1. halvleg, hvor vi laver to fejl i den bageste firekæde, og ved det andet mål laver Bjelland en fejlvurdering, men der ligger en bag ham i offside, som dommeren godt kan fløjte op, men det bliver en ny spilsituation, og så scorer de til 2-0."
"Men vi havde selv nogle store chancer i 1. halvleg, og vi dominerede også i perioder, men efter den gode start fik vi ikke rigtig sat presset, og den sidste halvdel af 1. halvleg blev mere ujævn."
"Efter pausen skaber vi mange chancer, og Kaufmann kommer ind og gør det rigtig godt, og det gør de andre unge spillere også. Pep har ikke lige dagen, for han kunne have scoret både på straffet og en anden stor chance."
"Men alt i alt var det okay. Vi lykkedes med at holde tempoet i store dele af kampen, og efter pausen var de ikke meget over midten, selv om vi som sagt spillede med mange unge spillere, der gjorde det godt."
"Marios var indblandet i det første mål, hvor han stødte op i den forkerte zone i stedet for bare at blive stående, og så opstod hullet. Men han var god med bolden, meget rolig og med autoritet i spillet og hovedspillet var vældig godt," sluttede Ståle.