Torkil Fosdal, FCK.DK
Ståle: Glimrende indsats trods nederlag
30/01 2015 23:54
F.C. København tabte åbningskampen i Atlantic Cup i Portugal med 1-2 til Dynamo Moskav, efter at Thomas Delaney havde headet løverne i front efter en halv time. Valbuena udlignede fem minutter før pausen, og 13 minutter før tid sørgede Yusupov for den russiske sejr.
- Det var en god indsats, som jeg er meget tilfreds med. Vi er rigtig godt med de første 75 minutter og kommer til flere chancer end dem, men det sidste kvarter tog de over og pressede os tilbage. Det er ikke så overraskende i betragtning af, at de træningsmæssigt er et par uger foran os på nuværende tidspunkt. Flere af vores bliver trætte til sidst, og vi sætter en del unge spillere ind og må også spille nogle minutter 10 mod 11, da Kevin bliver skadet.
Kevin Foley havde kun fået ganske få minutter på banen i stedet for Rúrik Gíslason, men det ser heldigvis ikke ud til at være en alvorlig skade.
- Han fik et riv i skulderen, der føles som om den er gået af led, men uden at den er det, sagde klublæge Morten Boesen efter kampen og kunne således berolige dem, der frygtede for et brækket kraveben.
Men bortset fra dette uheld var det alt i alt en perfekt træningskamp, selv om det selvfølgelig heller aldrig er sjovt at tabe.
- Nej, men jeg kan godt leve med nederlaget, når jeg ser på vores præstation. Vi er også oppe mod en stærk modstander med flere gode individualister anført af en klassespiller som Valbuena. Så jeg synes, vi fik det ud af kampen, som vi havde ønsket os, sluttede Ståle.
Løvernes næste kamp i Atlantic Cup er på tirsdag kl. 21 (dansk tid), hvor modstanderen er FK Baumit Jablonec fra Tjekkiet.