FCK.DK
Ståle: Guldet stadig ikke hjemme
12/03 2013 11:07
Ståle Solbakken
- Jeg tænker overhovedet ikke på om vi er ved at slå en eller anden rekord. Guldet er stadig ikke hjemme, men det ser selvfølgelig fornuftigt ud. Vi har ikke et fast rotationsprincip, jeg har tillid til alle spilerne, men det er ikke ligegyldigt hvordan vi kombinerer - vi tænker både kort- og langsigtet i det tætte program.
Fredrik Berglund
- Jeg får en lille forstrækning i baglåret, men det er ikke en fiber, og jeg regner med at være klar om et par dage.
Marcus Allbäck
- Vi starter kampen bedst, men så kommer de godt ind i den. I 2. halvleg synes jeg vi styrer kampen, men det bliver selvfølgelig lidt nervøst de sidste 10 minutter, når de trykker på. FCN er et godt spillende hold.
Jesper Grønkjær
- Vi spiller ikke op til vores bedste i dag, men mangler lige det sidste i benene. Men det er også en kvalitet, at vi holder nullet. FCN er et godt hold, der gerne vil spille fodbold. Målet kommer fra en af de faste situationer, som vi træner meget i. Den bliver slået midt i feltet, og så skal jeg eller en anden op og forlænge den. Så ved jeg ikke rigtigt, hvad der sker for målmanden.
Dan Thomassen
- Det er nok ikke så flot en kamp, men vi kan ikke spille os til det hver gang med det tætte program, vi er igennem. Men dejligt at være med til at holde nullet.