Jan Christensen, Getty Images
Ståle: Holdene vil nok dominere på skift
01/03 2016 11:02
Ståle Solbakken, Peter Wettergren og Johan Lange var på plads på MCH Arena mandag aften for at se vores nærmeste mesterskabs-konkurrenter live in action, og Ståle har denne vurdering af 1-1-kampen mellem Midtjylland og AaB:
- Det var en spændende kamp, hvor begge hold skiftedes til at have initiativet. Begge hold viste, at de kan slå alle, men alt i alt var det rimeligt nok, at den blev uafgjort i går. Ikke så meget for vores skyld, det går jeg ikke så højt op i, men bedømt på kampens forløb, sagde Ståle inden tirsdagens formiddagstræning.
- Vores kamp på torsdag vil nok forløbe nogenlunde på samme måde, det vil sige en tæt og intens kamp, hvor begge hold har perioder, hvor de dominerer. Vi fik en udmærket start med tre point mod Esbjerg i søndags, og forsvaret stod nærmest perfekt, mens nogle af vores offensive kræfter godt kan løfte sig lidt. Men åbningskampe er altid lidt anderledes, og Esbjerg leverede i øvrigt også et stort løbearbejde i kampen, sagde Ståle.
Onsdag er træningen flyttet til Telia Parken, hvor den vil være lukket for tilskuere, og torsdag morgen sætter truppen sig i bussen til Herning.