Træning på stadion i Baku

Ståle: Qarabag har gode individualister oppe foran

Der var mødt en hel del lokale pressefolk op til pressemødet forud for aftenens træning på Tofiq Bəhramov Stadion i Baku - og de havde lavet grundig research på Ståle Solbakkens fortid!

 

Ståle Solbakken og William Kvist til pressemøde i Baku

 

Først ville de dog høre om hans generelle syn på vejret, stadion og morgendagens modstander:

"Temperaturen er fin, og stadion ser også fint ud, selv om jeg dog ikke har set selve græstæppet endnu," indledte Ståle.

"Vi ved, at vi møder et kvalitetshold, der er stærke hjemme. Det har de vist ved at skabe flere gode resultater mod stærke europæiske hold i de sidste tre sæsoner. Så vi har respekt, men kommer også for at få et resultat med hjem til returkampen i København."

"Vi har selvfølgelig studeret Qarabag grundigt, og jeg kan især godt lide deres individuelt stærke spillere oppe foran. Og ligesom os har holdet en god europæisk erfaring, så det bliver svært, men jeg tror på, at vi kan slå dem."

"Forhåbentlig bliver det ikke et tab for os, at selv om Erik er en meget stærk spiller. Men vi kan ikke gøre noget ved skader, så vi koncentrerer os om dem, der kan spille - og det kan Boilesen, der er en erfaren spiler, der kan dække positionen og også på det her niveau."

 

Nicolai Boilesen

 

Herefter rejste de aserbajdjanske journalister lige en snes år tilbage i tiden til 1996, hvor Aserbajdsjan mødte Norge på udebane og tabte 0-5 - bl.a. på to mål af Ståle Solbakken! Qarabags nuværende træner Gurban Gurbanov var endda med på Aserbajdjans landshold i den kamp, så pressen var spændte på at høre, om Ståle kunne huske kampen - og om han frygtede, at Gurbanov skulle få revanche i morgen!

"Jeg har scoret så mange mål i min karriere, så jeg kan ikke huske dem alle, ha-ha…," grinede Ståle, inden han indrømmede, at han sagtens kunne huske kampen:

"Jo, jeg husker den godt. Det var mine første to mål for landsholdet, mens jeg tror bedre jeg kan huske, at vi (Norge, red.) vandt 1-0 hernede og kvalificerede os til VM i 1998. Udesejr på 1-0, det vil også være et perfekt resultat i morgen."

Ståle spillede dengang for Lillestrøm, og Ole Gunnar Solskjær - der også blev dobbelt målskytte - spillede for Molde, men blev ifølge Ståle solgt til United på baggrund af netop den kamp.

Der var ikke mange spørgsmål til William Kvist, men han fik dog lejlighed til at sige lidt om, hvordan kampen skal angribes i morgen:

"Det er en stor udfordring for os, men vi har mange gange før prøvet de svære udekampe, så vi ved, at vi skal finde balancen mellem at holde i bolden og spille direkte. Jeg ved, de har gode individualister, så noget af det vigtigste er, at vores defensiv er tæt og koncentreret. Et godt resultat? Det kan fx være 1-1 eller 2-2 - hvis ikke Ståle løber ind og sikrer os en 1-0-sejr," lød det fra anføreren.

 

Stig Tøfting har fødselsdag i dag
Stig Tøfting fejrer fødselsdag i dag

 

Peter Ankersen
Peter Ankersen glæder sig over at være tilbage igen

 

Youssef Toutouh
Youssef Toutouh er klar igen efter en omgang halsbetændelse

 

Federico Santander
Federico Santander gentager gerne sit flotte hovedstødsmål fra i lørdags

 

Tofiq Bahramov Republican Stadium
De forventer fuldt hus på stadion i morgen aften