Jan Christensen, Getty Images
Ståle samler op efter Viborg
25/04 2016 09:25
Det blev desværre kun til et enkelt point i udekampen mod Viborg, hvor Thomas Delaney sørgede for en sen udligning til 1-1. Dagen derpå lød manager Ståle Solbakkens analyse af kampen sådan her:
- Det var en solid præstation, som dog blev skæmmet af, at vi giver tre store chancer væk i de to friløbere i starten og straffesparket i anden halvleg. Ved de to første er Zanka og Erik ikke afstemte i forhold til hinanden. Det er ret atypisk for os. Omkring straffesparket, så kan jeg bare konstatere, at der ikke har været et tema, hverken hos os eller i medierne, efter kampen om, hvorvidt der var straffe eller ej. Eller om vi blev snydt for et. Efter pausen spiller vi med en diamant på midtbanen og får en mand mere med i feltet. Det giver Federico nogle gode chancer og efter vores udligning, så har han en god chance på en flugter, som kunne have givet os sejren. Holdet gav sig fuldt ud, og Delaneys mål viser det fint, når Alka Superligaens pæneste spiller er parat til at sætte sit ansigt på spil for at få den udligning, siger Ståle Solbakken, der dog samtidig kunne konstatere, at udbyttet ikke stod mål med indsatsen:
- Vi må erkende, at vi slider med at konvertere vores chancer på udebane og det er paradoksalt, når vi er det mest scorende hold på hjemmebane. Igen mod Viborg synes jeg dog, at vi skaber masser af chancer, selvom der er 21 mand på banens sidste tredjedel. Det er positivt, at vi er i stand til det, men vi skal have højere kvalitet i vores afslutninger, siger Ståle Solbakken ovenpå en uge, der har budt på en 2-0 sejr i Alka Superligaen over Brøndby, en 1-0 sejr over samme modstander i pokalsemifinalen og altså 1-1 i Viborg:
- Ser man på ugen som helhed, så har den været god med to sejre over Brøndby og en plads i pokalfinalen. Der er en stor vilje og sammenhold i hele gruppen. Vi har set William Kvist på det bedste niveau, siden han kom tilbage, og vi har fået brugt en stor del af truppen, ligesom vi har vist, at vi kan mestre forskellige taktiske indgange til kampene. Det kommer til at komme os til gode i den kommende periode, hvor vi har otte afgørende kampe på en måned. Der er det vigtigt, at vi har hele gruppen i gang og er fleksible. Nu har vi en god træningsuge foran os, hvor vi kan bygge op til kampen mod FC Midtjylland, hvorfra det rigtigt går løs med to kampe om ugen. Her tror vi på, at det kommer os til gode, at vi har holdt mange spillere i truppen skarpe. Det glæder vi os til at komme i gang med, siger Ståle Solbakken.
Næste kamp er hjemme i Telia Parken mod FC Midtjylland søndag den 1. maj kl. 18.00.