Ståle: Ser fint ud midt i det tætte program

Ståle: Ser fint ud midt i det tætte program

Efter tre udekampe i et tæt kampprogram er Ståle fint tilfreds med den fysiske tilstand i truppen og ser her frem mod lørdagens hjemmekamp mod AGF.

- Generelt er den fysiske tilstand i truppen fin, selv om vi har et tæt kampprogram i øjeblikket, men vi har fået roteret godt i truppen, så jeg synes det ser godt ud. Okore og Boilesen mangler dog stadig noget, men det har vi vidst hele tiden. Okore mangler stadig en del fysisk, men han får to reserveholdskampe i næste landskamppause i begyndelsen af oktober, og så må vi, hvor han står. Det har lidt længere udsigter med Boilesen, fortæller manageren efter fredagens træning på Nummer 10.

Ubesejret i 17 kampe
I onsdags lukkede vi for første gang i sæsonen to mål ind oppe i Randers, men kom alligevel derfra med et point, og Ståle ser ingen grund til bekymring på grund af den kamp.

- Man må jo huske på, at der er to hold på banen, og vi spiller på udebane mod det hold, der lige nu ligger nr. 2 i tabellen. Det blev en lige kamp, der vekslede frem og tilbage, men sådan vil det være engang imellem. Men det er klart, at i takt med at du har succes, så bliver forventningerne også derefter. Sådan er det overalt, men også Barcelona kan tabe en hjemmekamp og Manchester United kan tabe tre kampe i træk. Vi har ikke tabt i 19 kampe i ind- og udland og har hentet 2,2 point i snit, og vi er i Champions League-gruppespil, så 2-2 i Randers er ikke et problem. Jeg synes f.eks. også, det er malplaceret, at folk begynder at kritisere Gregus, som taktisk spiller en vældig god kamp i Porto og spiller en fantastisk kamp i Horsens, og så spiller han ganske vist ikke sin bedste kamp i Randers, men han var fx ikke dårlige end William i den kamp.

AGF i Telia Parken

Lørdag gælder det AGF, som vi slog to gange i Telia Parken i maj, men ikke uden et vist besvær. Får det Ståle til at gribe kampen anderledes an i morgen?

- Nej, slet ikke, den ene var pokalfinalen, hvor de spiller århundredets kamp, og vi stillede med vores “pokalhold”, så på den baggrund overrasker det ikke, at det blev en jævn kamp. Den anden var den sidste hjemmekamp, hvor vi havde sikret guldet. Så vi angriber kampen i morgen som alle andre kampe, siger Ståle.

God dialog med Zanka
Det har i ugens løb været fremme i medierne, at Zanka muligvis vil forlænge sin kontrakt, som udløber til sommer, men der er ikke noget nyt i sagen endnu.

- Vi har en god dialog med Zanka om en kontraktforlængelse, og meget mere er der ikke at sige om det i øjeblikket. Og det vil i givet fald være planen, at han skal sælges til sommer, siger Ståle.


>> Se truppen til AGF-kampen her