Ståle: Det kunne være værre

Ståle: Stort set alle spiller 45 minutter

I aften kl. 18 spiller vi sæsonens første træningskamp, og her kan du læse, hvordan du har mulighed for at streame denne og de to kommende kampe. Derudover kan du følge med på vores live-Twitter @FCKobenhavnLive, og der kommer også highlights fra kampene på FCK TV.

Men hvad bliver det for en kamp i aften mod russiske Amkar Perm?

- Vi stiller med et to-delt hold, hvor alle spiller stort set 45 minutter. På den måde får vi maksimalt ud af træningen, for vi har ikke været så meget samlet endnu, og vi mangler fortsat også svenskerne og Gregus. Men på den her måde får alle chancen for at spille en halvleg i et højt tempo mod et godt hold, og det gælder også de danske landsholdsspillere, der begyndte træningen senere og nok mangler lidt i forhold til dem, der har trænet en uge mere. Men i de næste to kampe vil nogen få mere spilletid end andre, så allerede i den næste kamp på søndag vil holdet være tættere på det, der skal starte i Nordirland, siger Ståle.

- Udover det rent fysiske handler kampen også om at træne vores taktiske koncept, og det har vi brugt de sidste to dage på ude på træningsbanen. Så målet med kampen er at gøre en god figur i begge halvlege, både taktisk, teknisk og konditionsmæssigt, slutter Ståle.


Læs mere om vores tre modstandere i træningskampene her